Desperate Housewife?

Nå, mon ikke jeg hellere må skrive lidt om mit vilde husfrueliv, syntes ligesom at Thomas har figureret lige rigeligt på hjemmesiden her på det sidste.
D. 8/7 kom min veninde Louise og hendes tidl. kollega Jette herned. Vi måtte godt nok vente på dem 1½ time uden for lufthavnen, fordi Jettes bagage ikke var med flyet. Omkring 2% af British Airways baggage går jo også tabt, så selvfølgelig skulle det ske. Jettes rygsæk blev heldigvis bragt til lejligheden samme dag som de skulle videre til Delhi. Det var super fantastisk at få besøg og jeg nød det meget. De var her desværre kun 2½ dag til at starte med, hvorfra turen så gik til Delhi og Rajasthan på den samme tur, som vi var på i maj.








Lørdag d. 22/7 fløj jeg så til Goa, hvor jeg mødtes med dem i lufthavnen. Vi havde en enkelt overnatning på Coconut Creek, hvor Thomas og jeg havde været 3 uger tidligere, for så om søndagen at tage til Radisson White Sands, et 5 stjernet luksushotel på Varca beach i Goa. Her havde vi 3 overnatninger og kunne uden problemer været blevet der meget længere. Der var den lækreste buffet morgen, middag og aften, så der blevet taget godt for sig af de mange vestlige retter, som jeg jo ikke har set meget af de sidste 4 måneder. Hver aften var der fri bar 1 time, så der blev skyllet nogle G&T's ned inden vi kastede os over buffeten.
Vejret var helt fantastisk, og vi fik os alle en pæn kulør, nogle i en lidt rødere nuance end andre :-) Poolen blev benyttet flittigt, og vi blev forkælet med pedicure, steambath og spa. Ved poolen var der endda en swim-up bar, hvor man lige kunne få sig en drink, mens man boblede rundt; det var helt fantastisk!
Vi kom tilbage til hårdtarbejdene Thomas onsdag aften, og torsdag inden de tog hjem, brugte vi på at shoppe guld og diamanter.








Rismarker i det flotte grønne sceneri i Goa og fiskere på vej ud ved Palolem Beach.















Snapshot fra Palolem og monsoonregn der nærmer sig hastigt ved Colva Beach.

Som I kan høre, har jeg det hårdt! Ligger på sofaen i 9 måneder, mens tjenestepigen gør rent, shopper guld og diamanter, mens privatchaufføren venter udenfor. Overnatter på luksushoteller i tide og utide, får pedicures og massage; jeg har ingen grund til at være desperat!

Stine

Lidt opsamling og underholdning!

Så er der gået 10 dage siden bombeangrebene i Mumbai, og umiddelbart har ingen taget ansvar. Så vil den vakse læser måske tænke 'hvad er så formålet, ud over at slå ihjel og ødelægge?'. Mit svar til dette er 'pas!'.
Myndighederne mener, at sporene peger mod Pakistan, men kan intet bevise. Indien-/Pakistan-/Kashmir-konflikten spøger vist stadigvæk. 181 mennesker blev dræbt og 800 såret i de 7 angreb mod togene.

Vi har desuden lidt problemer med billederne på blog'en (hjemmesiden). Serveren, som billederne ligger på, er ude af drift i små 14 dage pga. flytning. Jeg har fået flyttet billederne midlertidig til en anden server, men har ikke opdateret alle henvisningerne til billederne i alle vores indlæg, kun de nyeste indlæg er opdateret. I vil derfor have problemer med at se billeder fra indlæg som er mere end et par måneder gamle (arkivet).

Og så til lidt sjov og spas. Det er det vist tid til. Jeg har tidligere underholdt enkelte af Jer med et videoklip. Jeg fik det tilsendt fra min gode ven Helgo, og så med det samme, at det var optaget i Indien, og med stor sandsynlighed i Mumbai. Taxaer, rickshaws og den klassiske hvide 'Ambassador', som er indisk produceret, ses tydeligt i videoen, og videoen beskriver rigtig godt hvordan trafikforholdene er her i byen. Jeg kan så fortælle, at forholdene er blevet kraftigt forværret af monsunen, som har ødelagt vejene fuldstændig. Tosset by. :o)

Thomas

Mumbai under siege

Gårsdagens bombeangreb mod lokaltog i Mumbai har I nok alle hørt om nu. Vi var ikke selv tæt på bomberne, men har fulgt angrebene på nært hold i nyhederne på TV og på Internettet. En meget skræmmende oplevelse, som alle her i byen gerne ville have været foruden. Men de lokale er vant til sådanne angreb, som senest i august og december 2003 dræbte mange mennesker i angreb fordelt over flere dage, i både Delhi og Mumbai. De lokale tager situationen med ophøjet ro, og godt humør. Stemningen på kontoret var ikke anderledes i dag end alle andre dage. Indholdet af nedenstående tekst, som blev sendt rundt i dag pr. e-mail, fortæller netop om befolkningens holdning til disse angreb.

Thomas

Dear Terrorist,
Even if you are not reading this we don't care. Time and again you tried to disturb us and disrupt our life - killing innocent civilians by planting bombs in trains, buses and cars. You have tried hard to bring death and destruction, cause panic and fear and create communal disharmony but every time you were disgustingly unsuccessful. Do you know how we pass our life in Mumbai? How much it takes for us to earn that single rupee? If you wanted to give us a shock then we are sorry to say that you failed miserably in your ulterior motives. Better look elsewhere, not here. We are not Hindus and Muslims or Gujaratis and Marathis or Punjabis and Bengaliies. Nor do we distinguish ourselves as owners or workers, govt. employees or private employees. WE ARE MUMBAIKERS (Bombay-ites, if youlike). We will not allow you to disrupt our life like this. On the last few occasions when you struck (including the 7 deadly blasts in a single day killing over 250 people and injuring 500+ in 1993), we went to work next day in full strength. This time we cleared everything within a few hours and were back to normal - the vendors placing their next order, businessmen finalizing the next deals and the office workers rushing to catch the next train (Yes the same train you targeted). Fathom this: Within 3 hours of the blasts, long queues of blood donating volunteers were seen outside various hospitals, where most of the injured were admitted. By 12 midnight, the hospitals had to issue a notification that blood banks were full and they didn't require any more blood. The next day, attendance at schools and office was close to 100%, trains and buses were packed to the brim, and the crowds were back. The city has simply dusted itself off and moved one - perhaps with greater vigor.We are Mumbaikers and we live like brothers in times like this. So, do not dare to threaten us with your crackers. The spirit of Mumbai is very strong and can not be harmed. Please forward this to others. U never know, by chance it may come to hands of a terrorist in Afghanistan, Pakistan or Iraq and he can then read this message which is specially meant for him!!!
With Love,
From the people of Mumbai (Bombay)

Monsun

Som vi lige fik luftet i sidste indlæg, havde det regnet uafbrudt i 5 dage, da vi tirsdag, i sidste uge, tog fra Goa. På 5 dage faldt der over 500 mm regn, hvilket svarer til omtrent 60% af hvad der normalt falder i Danmark på et år. Sådan set er det ikke den store nedbør (i indisk målestok), idet regnintensiteten ikke er voldsom høj, men afløbssystemet i Mumbai er overhovedet ikke dimensioneret for en sådan vandmængde. Desuden rammes Mumbai dagligt af tidevand og omtrent hver 14 dag er tidevandet ekstremt. Det høje tidevand kombineret med relativ store mængder nedbør skaber altså betydelige oversvømmelser i byens lavtliggende områder. Flere steder stod der omkring 1 meter vand i gaderne. 30 mennesker blev dræbt i Maharashtra som følge monsunen.
Brønddæksler blev skudt op af vandtrykket, og vand fra kloakledninger væltede op overalt. Sikke en ballade.

De lokaler beretter alle om d. 26. juli sidste år, hvor Mumbai havde fatale oversvømmelser. Alle kan huske hvad de lavede den dag; hvordan de var fanget på taget af biler o.lign. i mere end et døgn uden mad og drikke. Over 1000 mennesker blev dræbt som følge af vandmassernes virken (størstedelen ved jordskred, som følge af jorderosion, i slumkvarterer). Den dag faldt der omkring 900 mm regn på een dag, uheldigvis kombineret med ekstrem højt tidevand. Tirsdag, da vi kom hjem fra Goa, faldt der knap 180 mm og det sætter tingene i perspektiv, når vi oplevede omfanget, og samtidig konkluderede at det kun er knap en femtedel af hvad der faldt på den skæbnesvangre dag sidste år.
Myndighederne i Mumbai lovede sidste år, at sådanne oversvømmelser aldrig ville finde sted igen, men det virker som tomme løfter, hvilket pressen også slår kraftigt ned på. Løfterne går på alt fra udbygning af afløbsnettet (inkl. overløbsbygværker), oprensning af floder, opdæmning af tidevandet samt bedre varslingssystemer. Til myndighedernes forsvar skal det selvfølgelig tilføjes, at ovenstående løfter ikke implementeres over natten. Det kræver omfattende analyser af bl.a. nedbørsmængder og af områderne hvor nedbøren rammer.









Vi bringer et par fotos fra onsdagens regn som er taget fra kontoret (7. sal) hvor jeg arbejder.

Thomas

Forlænget weekend ved vandet

Forrige weekend havde vi så fornøjelsen af en forlænget weekend i Goa. Vi boede på et rigtig fint hotel, Coconut Creek, i byen Bogmallo tæt på Goas største by Panaji. Fredag aften, da Thomas havde fået fri fra arbejde, kørte vi til Sydmumbai, hvor vi efter et herligt restaurantbesøg på et lokalt indisk spisested, kl. 23.00 tog toget fra Victoria Terminus i Mumbai mod Margao i Goa. Togturen tog 13,5 time og vi havde en fin 2. klasse overnatning på toget. En skæg oplevelse.














Goa er en meget anderledes stat sammenlignet med Maharashtra hvor Mumbai ligger. Goa har for nogle hundrede år siden været under portugisisk indflydelse og en stor del af befolkning er katolikker. Menneskene er vant til vesterlændinge som os, og stemningen er meget mere afslappet og fornøjelig. Den gennemsnitlige inder er ikke just super fed af tilbringe tid med, så det var en fornøjelse.









Goa har et dejligt klima og herligt vejr at byde på. Desuden en fantastisk tropisk natur, med flotte strande, palmer, rismarker og plantager af bl.a. kokos- og cashewnødder overalt. Vi tog en halv dag til Sydgoa, hvor vi tøffede rundt med en lejet chauffør og så på omgivelserne.
Endnu en halv dag blev brugt i området omkring Panaji hvor den portugisiske indflydelse, især arkitektonisk, havde været særlig stor. Goa ligger langs den såkaldte ’Konkan Coast’ som hvert år rammes særligt hårdt af monsunen, men vi havde nogle fine dage, med regn, sol og vind. Et par timer ved poolen blev det også til.
Da vi tirsdag eftermiddag ankom til Goa lufthavn, hvor vi havde booket fly hjem mod Mumbai, blev vi mødt af noget af en overraskelse. 5 dage med uafbrudt regn havde mildest talt oversvømmet Mumbai, og der var forsinkelser på alle afgange til og fra Mumbai. Vi var så heldige at fange den eneste afgang, som ikke blev aflyst, mod Mumbai den dag. Og sikke et badeland at komme hjem til. :o)