Thursday, September 14, 2006

Bedre sent end aldrig

Der har været så meget af se til på det sidste, så indlæg i blog’en er det ikke blevet til mange af. Men nu er det over én måned siden jeg har haft fødselsdag, og jeg slet ikke fået sagt tak for alle de fine tanker og hilsener vi har fået herud. Mine forældre og min søster sendte en par virkelig fine kort, mens jeg af Jakob Helgo og hans Dorte fik en fin pakke med Knorr Lasagne og Lasagnette, Mornay Sauce, lakridser og diverse magasiner/blade. Fantastisk! Til de uindviede skal det kort nævnes, at jeg har lavet egen hjemmelavet lasagne siden jeg var to, og elsker denne fantastiske spise...altså lasagne :o)
Foto af glad nyklippet (eget design) praktikant foran det overdådige gavebord. :o)

Stine diskede igen i år op med den helt store overraskelse. Sidste år fejrede vi min fødselsdag ved den skønne Lac Leman i det franske. Her havde hun på forunderlig vis medbragt ingredienserne til en lagkage, og intet mindre ventede mig i år. Stines veninde Anne, hvis besøg I netop har læst om, havde hele dynen med i kufferten, så det var en fantastisk overraskelse, der ventede mig, da jeg kom fra arbejde om aftenen d. 10. august. Fødselsdagsmiddagen, som Stine havde forberedt, stod på Chili Con Carne. Tak til alle endnu engang. Anne havde i øvrigt også medbragt rugbrød, leverpostej og makrel i tomat, så der var ikke et øje tørt.

De sidste par uger er bl.a. gået med endnu mere tennis. Monsunen er ved at være overstået, og vi kan opholde os udendørs igen. Sidste weekend besøgte vi en Club i Sydmumbai. Her brugte vi hele dagen, hvor der blev spillet tennis, spist brunch og ellers slappet af ved poolen. Lækkert at disse steder findes her i byen.
Søndag aften bliver det så tid til at sende Stine hjem til Danmark for at få ilt. Hun bliver hjemme til begyndelsen af oktober, hvorefter vi har 17 dages ferie i vente i Sydindien. Super!

Thomas

3 Comments:

At 11:31 AM, Blogger Allan Østbjerg said...

Vores frisurer har ofte fulgtes ad :)

Endnu en gang tillykke med de 31 gamle jas.

 
At 4:50 PM, Blogger Stine & Thomas said...

Ja, for fanden da. Sikke noget gøgl vi har lavet på den konto gennem tiden. Jeg må indrømme, at du gør det bedre med det helt korte ende jeg gør. Som Stine så fint siger om min helt korte frisure 'jeg har mine betænkeligheder'. :o)
Så nu har skidtet fået lov til at vokse ud igen. Det er lige langt over det hele, men egenlig ganske ok, taget i betragtning, at det er to måneder siden jeg blev klippet helt kort. .o)

Thomas

 
At 12:23 AM, Blogger Allan Østbjerg said...

Du har jo tæt hår, så jeg (vi) synes det er fint til dig :)

 

Post a Comment

<< Home