Rajasthan, Agra og Delhi

Fredag d. 5. maj, da Thomas havde fået fri fra arbejde, tog vi fra Mumbai lufthavn til Delhi, hvor vi landede kl. 01.00 efter 3 timers forsinkelse...sikke en start!
Efter en kort nattesøvn, blev vi hentet ved hotellet af vores chauffør (Anil) de næste 10 dage, og turen gik derfra til Jaipur, Bikaner, Jaisalmer, Jodhpur og Pushkar i Rajasthan.
Rajasthan er en ørkenstat, og vi hyggede os dagligt i 45-50 grader i skyggen. Vi oplevede en masse fantastiske ting, og selv de daglige køreture var en stor oplevelse, hvor landskabet langsomt ændrede sig fra relativ grønt og frodigt ved Delhi til ørken ved Jaisalmer, 100 km fra Pakistan.









Amber Fort i Jaipur og et glimt fra køreturen gennem ørkenen.
















To gadebilleder fra Bikaner.

Typiske billeder, som har sat sig fast på nethinden er bl.a. en fantastisk natur, kvinder i farverige klæder, kameler og dyr overalt i bybillederne, farverige markeder, smukke forter, paladser og templer og ikke mindst mennesker som er hjælpsomme og smilende men særdeles nærgående. Vi følte os til tider som filmstjerner, og det troede folk såmænd også vi var, mens der blev taget billeder af os fra alle sider af. Vi figurerer nok i hundredvis af fotoalbums overalt i Indien i øjeblikket, og vi har trykket i tusindvis af hænder, da alle ville hilse på os.















Vi har redet på kameler, sovet ude midt i Thar ørkenen under den åbne himmel og besøgt rottetemplet Karni Mata, hvor rotterne anses som hellige idet de er reinkarnerede hellige mænd!?! I Pushkar besøgte vi Indiens helligste sø, hvor folk badede for at vaske synderne af kroppen.









Tharørkenen på kamelryg.

Fra Pushkar gik turen videre til Agra i staten Uttar Pradesh, hvor vi bl.a. besøgte byens fort, spøgelsesbyen Fatehpur Sikri og ikke mindst det smukke og overvældende gravmonument Taj Mahal. Vi stod op kl. 05.00 for at være de første ved Taj Mahal og det var vi, og vi fik nogle fantastisk flotte billeder uden ”statister”.
En fantastisk oplevelse og et besøg som Stine havde drømt om i mange år.









Gravmonumentet Bada Bagh Cenotaphs for tidligere kongelige i Jaisalmer og 'Den Blå By' Jodhpur.

Vi sluttede turen i Delhi med et par hotelovernatninger i byens centrum. Der blev storshoppet og McDonalds, KFC og T.G.I. Friday tjente gode penge på os. Selvfølgelig var vi også i Delhi turister, men i vores eget rolige tempo efter 10 fantastiske men hektiske og komprimerede dage.









Scene fra Pushkar og det imponerende Taj Mahal i Agra.
















Spicemarket i Jodhpur og India Gate i Delhi.

Ferie i ørkenstaten Rajasthan.

Så er det endelig blevet tid til lidt ferie igen.
Vi flyver nordpå til Delhi i aften, og allerede lørdag morgen kaster vi os ud i en 10 dages rundtur i ørkenstaten Rajasthan. Efter rundturen har vi et par dage i Dehli, inden vi returnerer til Mumbai. Følg dette link til information på Jysk Rejsebureaus hjemmeside og læs om turen. Vi høres ved om 14 dage. Ciao!

Dhiren og Nishita's bryllup

Fredag aften var vi i forbindelse med det forestående bryllup inviteret til et 'Get togehter' arrangement for Dhiren (gommen) og hans famile og venner.
Det er vel en slags indisk Polterabend for gommen. Der var en lille ceremoni, hvor en ældre herre bad for Dhiren, men ellers var der disko og dans til den helt store guldmedalje. Inderne gik helt amok på dansegulvet til selvfølgelig en masse Hindi musik, og så musik som var populært derhjemme i slut 80 erne og start 90'er. Vi havde nok ikke lige forestillet os, at vi igen skulle stå og skråle med på Summer of 69 med Bryan Adams..! Og så slet ikke inden kl. 23, og med kun en enkelt eller to øl indenbors...
Alle pigerne som skulle med til brylluppet skulle, traditionen tro, have hennatatoveret (Mendhi) deres hænder og arme, og jo større tatoveringer jo bedre, åbenbart. Stine måtte selvfølgelig også i ilden, og fik en fin tatoo udvendig og indvendig på den ene hånd. Noget af en kamp ikke at måtte bruge hånden til noget indtil den næste morgen, fordi det skulle tørre; og hvordan de der fik tatoveret begge hænder fik opfyldt de basale behov, det er stadig en gåde...
Det var en super hyggelig aften med musik og dans, og en helt masse lækker indisk mad!

Søndag aften skulle vi så med til den store reception efter selve bryllupsceremonien. Det er en tradition, at brudeparrets forældre har ansvaret for indkvartering og afspisning af alle gæsterne når de kommer til byen, ofte langvejs fra. Hvis forældrene er velhavende betaler de også for gæsternes rejse, og så er arrangeret ægteskab stadigvæk et meget udbredt fænomen.















Stine foran den røde løber... og det glade brudepar.

Der var flere hundrede gæster samlet i nogle fantastiske omgivelser. En stor scene med to stole som ville få Christian d. 4's trone til at blegne, en masse runde borde, hundredevis af lyskæder, rød løber og et gigantisk ta' selv bord hele vejen rundt. Kokkene (og dem var der rigtigt mange af) stod bagved og lavede maden, så alt var frisk tilberedt. Som Thomas så fint udtrykte det, ja så kan et dansk bryllup vist kun falde til jorden efter denne oplevelse!
Det stakkels brudepar skulle stå på scenen og give alle gæsterne hånden. Så man stod simpelthen i kø for at aflevere gaven og sige tillykke til parret. Det tog i hvert fald 3 timer inden de havde hilst på alle gæsterne, og da var klokken også ved at være 23 og receptionen slut. Det var en fantastisk oplevelse, som vi er meget glade for at have haft mulighed for. Godt vi rykkede ferien, men nu er der også kun 2 dage til vi skal afsted :-)









Til højre ses vi sammen med Thomas' kollega Sulekha, gommens mor.

Blød i potten...mine sko passer ikke mor :o)

Så for Søren. Så blev det endelig tid til lidt motion igen.
Som beboere i 'Glengate' er vi automatisk tildelt medlemsskab i motionscentret 'Forest Club' som ligger lige om hjørnet. Medlemskortene har nu, på bedste indiske manér, været en måned undervejs, og de skulle være klar i næste uge.

Nok om det. Det lykkedes os søndag, før brylluppet og efter 3 forsøg, som bl.a. involverede behov for nyindkøb af ens gummisko med 'rubber sole' i den 'bedste' kvalitet, at tvinge os adgang til træningscentrets squashbaner. Efter jeg tørt havde konstateret, at 'det fandeme er nogle elendige møgsko vi har fået købt', kastede vi os ud i en bloddryppende match over hele 30 minutter.
Vi kunne dårligt slæbe os tilbage til lejligheden, og efter 14 timers bevidstløs søvn på gulvet, konstaterede Stine knastørt, at jeg da havde spillet med to højresko??? Ikke noget at sige til, at de sad lidt skidt, og hurra for det.

Ikke alt det ovenstående er helt sandt, men det sætter lidt krydderi på en historie, som jeg mener skal frem i det åbne. Det er hverken flovt eller pinligt at fejle, lad os få det på det rene. :o) Hyggehejsa.


Thomas

PS.: Stine har i dag byttet den ene sko til en venstre én af slagsen.
Så har jeg måske en chance for at vinde næste gang...

Sanjay Gandhi National Park

Efter en begivenhedsrig fredag aften (kommer senere), var det lørdag igen blevet tid til at lege turister. Vi besluttede at tage nordpå til 'Sanjay Gandhi National Park'.
Mahadev, vores chauffør, stod igen for transporten. Han er ganske uundværlig, da der som minimum er en times transport til alt i byen. Parken er ganske fin, med overraskende få besøgende. Den er helt omgivet af byen, og det er en gåde, at dette åndehul ikke er mere besøgt end tilfældet er.
Parken har en betydelig størrelse på hele 104 km2, og kan byde på både tiger- og løvesafari samt et masse andet gøgl. Ganske underholdende.

Den helt store attraktion er dog 'Kanheri Caves', som er et større kompleks af 109 huler og grotter i varierende størrelser udhugget af budistmunke i det 1. århundrede og 800 år frem. Grotterne ligger kastet rundt i klippelandskabet forbundet med små stier og trapper udhugget i klipperne. Komplekset er blevet brugt som beboelse, og som sted for tilbedelse.







Et sindssyg flot og meget imponerende skue. Hvad disse små mennesker har formået at udrette med en hammer er fantastisk. Mellem og under grotterne findes vandreservoirer ligeledes udhugget med hamrer. Efter en hyggelig tur gik turen tilbage til Powai, hvor en stille aften var hårdt tiltrængt.

Powai

Nu er det vist blevet tid til at fortælle lidt om området, hvor vi bor. En del af Jer har spurgt om de billeder vi har vist i tidligere indlæg afspejler den generelle standard for Mumbai. Om de billeder vi viser afspejler standarden for Indien; ja, det er svært at sige endnu, da vi ikke har set så meget andet. Men det afspejler meget godt det bybillede, vi har fået opfattelse af. Der er da bestemt pænere områder i særligt det sydlige Mumbai, som briterne har sat deres præg på under kolonitiden, men byen er da misligholdt.






Bygningen 'Glengate' hvor vi bor.


Powai er en fin lille bydel, hvor standarden generelt er væsentlig højere, end i resten af Mumbai. Vi kan vel sammenligne Powai med en lille oase i en stor ørken af skidt og møg. :o) En helt anden verden...selv om køerne da også viser sig i gaderne i ny og næ. Køer er jo hellige i Indien. Nogle indere spiser dog 'beef', men kun tyrene bliver spist.

Her er hvad man har brug for, når man sådan skal få en tilværelse til at fungere i en længere periode. Flere gode kinesiske og indiske restauranter, nogle cafeer, pizzariaer, et par større supermarkeder, motionscentre, en rigtig god boghandel, og en masse småbutikker der sælger alt.

Vi lever en lidt beskyttet tilværelse her i Powai, men det er nu meget rart at kunne trække sig tilbage til 'basen'.












Billeder fra området ved 'Gallaria', som er et lille kompleks af små butikker og lokale spisesteder.