Monday, October 02, 2006

En klassisk oplevelse fra det virkelige Indien

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg i disse dage, hvor jeg er alene i Mumbai, bruger ret meget tid på at læse. Indiens større byer, heriblandt Mumbai, har en del fine boghandlere, som er en del af den såkaldte ’Crossword’-kæde. Udvalget er ganske godt, og generelt nogle fine forretninger. Mumbai er trods alt andet en køer, høns, geder og slum. :o)
Da jeg de sidste 2 uger har læst 'The Day of the Jackal' (fantastisk bog) fra 1971, samt den nyere 'The Afgan', begge af Frederick Forsyth, var det her til morgen tid til noget nyt og inspirerende læsestof.
Jeg er på det varmeste blevet anbefalet 'Cryptonomicon' af Neal Stephenson, og jeg huskede, at netop den lokale Crossword havde bøger skrevet af denne forfatter.
Med blød hat og ved godt mod listede jeg ud i den varme morgen, for at finde bogen.
Det er her den klassiske indiske oplevelse kommer ind i billedet. Cryptonomicon er en ’stand alone’-bog som efterfølges af en trilogi. Altså 4 bøger i alt. Crossword havde kun det 3. og sidste bind af den såkaldte 'Baroque Circle Trilogy'. Den kære boghandler mente bestemt ikke det var muligt at skaffe andre bøger i serien hjem, men han ville høre sin distributør. Jeg prøvede med stor tålmodighed (det skal man have masser af herude) at forklare, at jeg mente salget af denne 4. bog ud af 4 måtte gå dårligt, hvis ikke Crossword-kæden i hele Indien solgte de 3 indledende bøger, heriblandt den grundlæggende første bog ’Cryptonomicon’. Den gennemsnitlige inder er ikke just udstyret med logik i større mængder. Jeg tror jeg talte for døve ører, hvilket nu også var hyggeligt nok. :o)


Thomas

3 Comments:

At 3:00 PM, Anonymous Anonymous said...

Hey body
Du må lige huske også at læse Odessa kartoteket ligeledes af Frederick Forsyth den er sku god.

 
At 5:00 PM, Blogger Stine & Thomas said...

Jeps. Har vist læst den for en del år tilbage, men det er nok på tide, at kigge den igennem igen. God idé. Jeg vil forhøre mig hos den lokale pusher. :o)

Thomas

 
At 11:36 AM, Blogger Allan Østbjerg said...

Hvordan med musik?

Du spurgte på et tidspunkt efter en masse navne, så du kunne købe noget musik. Hvis du har lyst kan jeg tilføje en del, men jeg ved ikke om det er til at købe der. Om ikke andet kan man vel gå på Amazon eller cdwow?

 

Post a Comment

<< Home