Tuesday, September 26, 2006

Onkel Thomas

Nåahhh…alenefyr i det store Mumbai. Min kære Stine er smuttet til Danmark på ferie, så jeg forsøger at holde mig selv underholdt.
Jeg kan jo så passende fortælle, at jeg endnu engang er blevet onkel.
Min søster og hendes mand René fik endnu en lille knægt; det skete for knap halvanden uge siden. Det er jo helt fantastisk med sådan en familieforøgelse, og jeg er bestemt lidt trist over ikke at være hjemme. Ud over en ekstra rod i hjemmet, har de to bygget nyt hus, så der bliver nok at se til når Stine besøger dem i aften. Ja, jeg er pisse misundelig, men det er helt ok at være lidt bitter over det synes jeg. Det sker der intet ved...næhhh nej. :o)
Jeg bringer et foto af den lille sammen med Kasper og den stolte mormor.

Thomas

Thursday, September 14, 2006

Bedre sent end aldrig

Der har været så meget af se til på det sidste, så indlæg i blog’en er det ikke blevet til mange af. Men nu er det over én måned siden jeg har haft fødselsdag, og jeg slet ikke fået sagt tak for alle de fine tanker og hilsener vi har fået herud. Mine forældre og min søster sendte en par virkelig fine kort, mens jeg af Jakob Helgo og hans Dorte fik en fin pakke med Knorr Lasagne og Lasagnette, Mornay Sauce, lakridser og diverse magasiner/blade. Fantastisk! Til de uindviede skal det kort nævnes, at jeg har lavet egen hjemmelavet lasagne siden jeg var to, og elsker denne fantastiske spise...altså lasagne :o)
Foto af glad nyklippet (eget design) praktikant foran det overdådige gavebord. :o)

Stine diskede igen i år op med den helt store overraskelse. Sidste år fejrede vi min fødselsdag ved den skønne Lac Leman i det franske. Her havde hun på forunderlig vis medbragt ingredienserne til en lagkage, og intet mindre ventede mig i år. Stines veninde Anne, hvis besøg I netop har læst om, havde hele dynen med i kufferten, så det var en fantastisk overraskelse, der ventede mig, da jeg kom fra arbejde om aftenen d. 10. august. Fødselsdagsmiddagen, som Stine havde forberedt, stod på Chili Con Carne. Tak til alle endnu engang. Anne havde i øvrigt også medbragt rugbrød, leverpostej og makrel i tomat, så der var ikke et øje tørt.

De sidste par uger er bl.a. gået med endnu mere tennis. Monsunen er ved at være overstået, og vi kan opholde os udendørs igen. Sidste weekend besøgte vi en Club i Sydmumbai. Her brugte vi hele dagen, hvor der blev spillet tennis, spist brunch og ellers slappet af ved poolen. Lækkert at disse steder findes her i byen.
Søndag aften bliver det så tid til at sende Stine hjem til Danmark for at få ilt. Hun bliver hjemme til begyndelsen af oktober, hvorefter vi har 17 dages ferie i vente i Sydindien. Super!

Thomas

Sunday, September 03, 2006

Tennis, Sunday Brunch and Rock 'n Roll

Sikke en dejlig weekend. Efter en længere overtalelsesproces, med flere knivskarpe argumenter fra Stines side, blev der lørdag eftermiddag investeret i tennisketchere og bolde. Der var lagt op til en benhård dyst på Forest Club Court, og sikke et brag. Sjældent er der spillet så dårlig tennis med så flot udstyr. Gearet var helt i top, vi havde endda medbragt squashketchere og indendørssko også, men præcisionen og teknikken manglede måske en smule. Skægt var det. Vi nåede knap nok inden døre inden vi besvimede at træthed midt i pizzaen lørdag aften.

Søndag var der inviteret på brunch. Stines kortklub, som mødes en gang om ugen til 'Swedish Gin Rummy', havde altså arrangeret frokost på Restaurant TAXI, som er et fusionskøkken med kombinerede asiatiske og vestlige retter. Vi havde tidligere, en lørdag for et par uger siden, været et smut forbi TAXI, men der havde de lukket. Lørdag middag er åbenbart et elendigt tidspunkt at føre restaurationsforretning på. :o) Anyway...maden var i top, og selskabet var også ganske hyggeligt (en flok canadiere og nogle englændere). Der kunne vælges mellem en 'alcoholic' og en 'non-alcoholic' brunchbuffet. Frokostbuffeten kunne blandt andet byde på alverdens salater, varme/lune retter og kagebord. Fantastisk, at man kan sidde og nyde lækker paté, italiensk salami, mozarella etc. her i Mumbai. Dette er kun sket én gang før på de 5 måneder vi nu efterhånden har været her, og nydelsen er ganske ubeskrivelig. Der blev drukket rigelig med indisk Chardonnay og Stine fik slynget i hvert fald 3 'Cosmopolitans' indenbords, men vi var der nu også i 4½ time. Omgivelserne og betjeningen var ligeledes i top. Prisen for denne super frokostbuffet inkl. ubegrænset vin og cocktails beløb sig til 900 rs. (omtrent 120 dkr.) pr. person. Ikke den værste måde at tilbringe en tilfældig søndag på...
Alkoholen var vist steget til hovedet, så efter hjemkomsten, og 1½ times frisk kørsel forinden, blev det til en frisk 'svingom' på Powais fornemmeste dansegulv (Glengate A702). Danselektionen mest for at holde Stine vågen, der ellers var på vej i seng...kl 19.00. :o)