Ferie

Vi smutter imorgen på ferie i 16 dage i Tamil Nadu og Kerala i Sydindien. Vi skriver selvfølgelig igen, når vi er hjemme igen i slutningen af oktober. Ha det godt så længe.

Hvad laver du/I i Mumbai?

Ja, det spørgsmål er jeg nok blevet stillet 1000 gange. Jeg har længe lovet et indlæg i bloggen, så her kommer det så endelig. :o)
Som flere af Jer ved, er jeg til dagligt ansat hos ISC Rådgivende Ingeniører A/S som har hovedsæde på Øster Allé på Østerbro, København. Jeg er i en periode (indledningsvis 6 måneder, hvilket nu er forlænget med yderligere 3 måneder) udlånt til FLSmidth. FLS er en af verdens førende virksomheder for bl.a. levering af automatik, udstyr og systemer til cement- og mineralindustrien. Hovedparten af selskabet har med cementproduktion at gøre. FLS får typisk en bestilling fra en kunde, som ønsker en cementfabrik. Særligt Afrika, Mellemøsten og Asien skriger på fabrikker i øjeblikket. Det er vel et spørgsmål om, at disse områder nu gennemgår den industrialisering og udvikling, som vi i den vestlige verden gennemgik for 30-40 år siden. De har brug for beton i store mængder og dertil cement.
Og for at undgå forvirring blandt de ikke-byggekompetente. :o) Der er ikke noget der hedder et ’cementgulv’ eller en ’cementvæg’. Det er noget vi alle har hørt i medierne (bl.a. i fagrelevante programmer på Discovery) og andre steder, og det er noget sludder. Cement er et hydrauliske bindemiddel, der tilsat vand og sten giver støbemassen ’beton’. Det er med andre ord limen i betonen, som binder de enkelte tilslag sammen til et materiale. Det er cementen, der får betonen til at hærde til en hård masse med nogle egenskaber, vi som konstruktionsingeniører synes ganske godt om til bestemte formål.
En cementfabrik består af alverdens udstyr, inkl. de konstruktioner/strukturer og bygninger i stål og beton, som bærer og understøtter det egentlige udstyr.
FLS har for få år siden opkøbt Bhagwatis, et indisk rådgivende ingeniørfirma, til at bistå med projekteringen af disse konstruktioner/strukturer. Dette alene af den grund, at der er store penge at spare på arbejdskraften, sammenlignet med at få konstruktionerne designet hos rådgivende ingeniører i Danmark, som man har gjort hidtil (og til dels stadigvæk gør). Inderne er billige i drift, men kvaliteten af ingeniørenes arbejde er til tider også derefter. Derfor låner FLS konstruktionsingeniører hos danske rådgivere, og sender dem til Indien, hvor de så indgår, som en ekstra kontrolenhed, og egentlig bistår med alverdens opgaver. Og det er så her jeg sidder nu. Bhagwatis har to afdelinger på omkring 100 mand hver. En afdeling i Mumbai, hvor Jette og jeg (vi er begge fra ISC) sidder og en afdeling i Hyderabad hvor to mand fra MT Højgaard bistår med kontrol og projektering. Vores arbejdsopgave er egentlig ikke så veldefineret. Det er ganske enkelt et spørgsmål om at gøre sig nyttig og bistå med projekteringen, men det er nu ikke så svært, for næsten alle områder trænger til en opstramning. Generelt er ingeniørenes forståelse for hvordan kræfter føres rundt i en konstruktion ikke særlig veludviklet, og deres generelle viden er ikke imponerende. Så vi har egentlig også ansvaret for oplæring og videreuddannelse af de lokale ingeniører. Det er desuden også et spørgsmål om forskellen på vestlig og asiatisk ingeniørkultur/-kvalitet. For ingeniørerne skal også lære, at forventningerne til en konstruktion er anderledes for lokale projekter, som de stadigvæk laver, end de er for projekter for FLS. For FLS laves der mere robuste konstruktioner, hvilket koster flere penge (byggematerialer er dyre i Indien). Til gengæld opstår der så ikke problemer med driften undervejs, fordi enkelte konstruktionsdele svigter, som det sker af og til lokalt. Meget overraskende er det typisk ingeniører med omkring 2 års erfaring som modellerer, beregner og designer disse til tider enorme konstruktioner, hvilket i sig selv er lidt skræmmende, deres uvidenhed og mangel på erfaring taget i betragtning. Jeg har 4 års erfaring i branchen nu, og jeg vil regne med, at der vil gå endnu et par år eller tre inden jeg så småt får ansvaret for lignende konstruktioner af den størrelse derhjemme.
Et par typiske bygninger/afdelinger i en cementfabrik (en fabrik består af mange bygninger/afdelinger). En underkonstruktion i beton og en overkonstruktion i stål. Begge fotos er fra Afrika. Det første fra Algeriet. Det næste fra Fujairah (en del af de Forenede Arabiske Emirater). For at få en idé om konstruktionernes størrelse...se billedet til højre...de to mænd, som balancerer på bjælken øverst til venstre i billedet.

Nu ved I lidt om hvad jeg laver. Stine hygger sig, og det har I vist allerede hørt en del om. .o)

Thomas

En klassisk oplevelse fra det virkelige Indien

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg i disse dage, hvor jeg er alene i Mumbai, bruger ret meget tid på at læse. Indiens større byer, heriblandt Mumbai, har en del fine boghandlere, som er en del af den såkaldte ’Crossword’-kæde. Udvalget er ganske godt, og generelt nogle fine forretninger. Mumbai er trods alt andet en køer, høns, geder og slum. :o)
Da jeg de sidste 2 uger har læst 'The Day of the Jackal' (fantastisk bog) fra 1971, samt den nyere 'The Afgan', begge af Frederick Forsyth, var det her til morgen tid til noget nyt og inspirerende læsestof.
Jeg er på det varmeste blevet anbefalet 'Cryptonomicon' af Neal Stephenson, og jeg huskede, at netop den lokale Crossword havde bøger skrevet af denne forfatter.
Med blød hat og ved godt mod listede jeg ud i den varme morgen, for at finde bogen.
Det er her den klassiske indiske oplevelse kommer ind i billedet. Cryptonomicon er en ’stand alone’-bog som efterfølges af en trilogi. Altså 4 bøger i alt. Crossword havde kun det 3. og sidste bind af den såkaldte 'Baroque Circle Trilogy'. Den kære boghandler mente bestemt ikke det var muligt at skaffe andre bøger i serien hjem, men han ville høre sin distributør. Jeg prøvede med stor tålmodighed (det skal man have masser af herude) at forklare, at jeg mente salget af denne 4. bog ud af 4 måtte gå dårligt, hvis ikke Crossword-kæden i hele Indien solgte de 3 indledende bøger, heriblandt den grundlæggende første bog ’Cryptonomicon’. Den gennemsnitlige inder er ikke just udstyret med logik i større mængder. Jeg tror jeg talte for døve ører, hvilket nu også var hyggeligt nok. :o)

Thomas