Tuesday, July 11, 2006

Forlænget weekend ved vandet

Forrige weekend havde vi så fornøjelsen af en forlænget weekend i Goa. Vi boede på et rigtig fint hotel, Coconut Creek, i byen Bogmallo tæt på Goas største by Panaji. Fredag aften, da Thomas havde fået fri fra arbejde, kørte vi til Sydmumbai, hvor vi efter et herligt restaurantbesøg på et lokalt indisk spisested, kl. 23.00 tog toget fra Victoria Terminus i Mumbai mod Margao i Goa. Togturen tog 13,5 time og vi havde en fin 2. klasse overnatning på toget. En skæg oplevelse.














Goa er en meget anderledes stat sammenlignet med Maharashtra hvor Mumbai ligger. Goa har for nogle hundrede år siden været under portugisisk indflydelse og en stor del af befolkning er katolikker. Menneskene er vant til vesterlændinge som os, og stemningen er meget mere afslappet og fornøjelig. Den gennemsnitlige inder er ikke just super fed af tilbringe tid med, så det var en fornøjelse.









Goa har et dejligt klima og herligt vejr at byde på. Desuden en fantastisk tropisk natur, med flotte strande, palmer, rismarker og plantager af bl.a. kokos- og cashewnødder overalt. Vi tog en halv dag til Sydgoa, hvor vi tøffede rundt med en lejet chauffør og så på omgivelserne.
Endnu en halv dag blev brugt i området omkring Panaji hvor den portugisiske indflydelse, især arkitektonisk, havde været særlig stor. Goa ligger langs den såkaldte ’Konkan Coast’ som hvert år rammes særligt hårdt af monsunen, men vi havde nogle fine dage, med regn, sol og vind. Et par timer ved poolen blev det også til.
Da vi tirsdag eftermiddag ankom til Goa lufthavn, hvor vi havde booket fly hjem mod Mumbai, blev vi mødt af noget af en overraskelse. 5 dage med uafbrudt regn havde mildest talt oversvømmet Mumbai, og der var forsinkelser på alle afgange til og fra Mumbai. Vi var så heldige at fange den eneste afgang, som ikke blev aflyst, mod Mumbai den dag.
Og sikke et badeland at komme hjem til. :o)

2 Comments:

At 9:57 PM, Blogger Stine & Thomas said...

I forlængelse af dagens bombesprængninger i Mumbai vil vi bare sige, at vi har det fint, og følger med i nyhederne som Jer andre.

 
At 10:09 PM, Anonymous Anonymous said...

Det er utroligt så meget I oplever, dejligt at vi andre også får del i det, både tekst og billeder giver et godt indtryk af de steder I besøger.

Tak for sidste nyt, nu håber vi at I har oplevet den terror I skal medens I er I Indien. Pas godt på jer selv og hinanden. Kærlig hilsen Mor/ Ulstrup

 

Post a Comment

<< Home