Wednesday, May 03, 2006

Dhiren og Nishita's bryllup

Fredag aften var vi i forbindelse med det forestående bryllup inviteret til et 'Get togehter' arrangement for Dhiren (gommen) og hans famile og venner.
Det er vel en slags indisk Polterabend for gommen. Der var en lille ceremoni, hvor en ældre herre bad for Dhiren, men ellers var der disko og dans til den helt store guldmedalje. Inderne gik helt amok på dansegulvet til selvfølgelig en masse Hindi musik, og så musik som var populært derhjemme i slut 80 erne og start 90'er. Vi havde nok ikke lige forestillet os, at vi igen skulle stå og skråle med på Summer of 69 med Bryan Adams..! Og så slet ikke inden kl. 23, og med kun en enkelt eller to øl indenbors...
Alle pigerne som skulle med til brylluppet skulle, traditionen tro, have hennatatoveret (Mendhi) deres hænder og arme, og jo større tatoveringer jo bedre, åbenbart. Stine måtte selvfølgelig også i ilden, og fik en fin tatoo udvendig og indvendig på den ene hånd. Noget af en kamp ikke at måtte bruge hånden til noget indtil den næste morgen, fordi det skulle tørre; og hvordan de der fik tatoveret begge hænder fik opfyldt de basale behov, det er stadig en gåde...
Det var en super hyggelig aften med musik og dans, og en helt masse lækker indisk mad!

Søndag aften skulle vi så med til den store reception efter selve bryllupsceremonien. Det er en tradition, at brudeparrets forældre har ansvaret for indkvartering og afspisning af alle gæsterne når de kommer til byen, ofte langvejs fra. Hvis forældrene er velhavende betaler de også for gæsternes rejse, og så er arrangeret ægteskab stadigvæk et meget udbredt fænomen.
















Stine foran den røde løber... og det glade brudepar.

Der var flere hundrede gæster samlet i nogle fantastiske omgivelser. En stor scene med to stole som ville få Christian d. 4's trone til at blegne, en masse runde borde, hundredevis af lyskæder, rød løber og et gigantisk ta' selv bord hele vejen rundt. Kokkene (og dem var der rigtigt mange af) stod bagved og lavede maden, så alt var frisk tilberedt. Som Thomas så fint udtrykte det, ja så kan et dansk bryllup vist kun falde til jorden efter denne oplevelse!
Det stakkels brudepar skulle stå på scenen og give alle gæsterne hånden. Så man stod simpelthen i kø for at aflevere gaven og sige tillykke til parret. Det tog i hvert fald 3 timer inden de havde hilst på alle gæsterne, og da var klokken også ved at være 23 og receptionen slut. Det var en fantastisk oplevelse, som vi er meget glade for at have haft mulighed for. Godt vi rykkede ferien, men nu er der også kun 2 dage til vi skal afsted :-)










Til højre ses vi sammen med Thomas' kollega Sulekha, gommens mor.

0 Comments:

Post a Comment

<< Home