Wednesday, August 30, 2006

Goa og Ganesha

Efter endnu en tur til Goa, skulle man ikke syntes at jeg have noget nyt og interessant at fortælle om det sted, og det ved jeg egentligt heller ikke om jeg har, men jeg syntes nu alligevel at jeg vil vise Jer et par billeder at Annes og min tur til fantastiske Goa; det er et sted man ikke kan andet end elske!

Efter at Anne havde rejst rundt i Sydindien i 14 dage, mødtes vi i Goa. Vi havde 3 skønne dage på stranden på Majorda Beach, og blev vist begge lidt overraskede over solens intensitet ved vandet (Det er jo stadig monsun!!?) Men den så vi altså ikke meget af i Goa i denne omgang. Efter at have set Annes fantastiske billeder fra turen sydpå, kan jeg næsten ikke vente til vi skal afsted i oktober. Vi har planlagt ferie i 17 dage med afgang fra Mumbai d. 13/10, hvor vi flyver til Chennai for at udforske Tamil Nadu og Kerala.

Da Anne og jeg kom tilbage til Mumbai, var byen i fuld gang med den 11 dage lange Ganesha Festival. Ganesha er en af de 5 hovedguder i hinduisme. Han er søn af Shiva og Parvati, og fik sit elefanthoved, fordi far Shiva ved et 'uheld' huggede hovedet af ham i vrede, hvorefter Parvati blev så ulykkelig, at Shiva var nødt til at finde et nyt hoved til Ganesha, og det blev altså en sovende elefant, der mistede hovedet på den konto. Ganesha er den mest populære gud i Maharastra, og er 'the lord of succes and destroyer of evil and obstacles'. På hvert et gadehjørne, i alle biler, over enhver dør hænger Ganesha for at bringe held og lykke.

2 Comments:

At 9:51 PM, Anonymous Anonymous said...

Hej med jer,
Det er interessant læsning, en kultur vi ikke ved for meget om. man får i hvert fald lyst til selv at opleve de steder I fortæller om.
Men kunne I ikke også fortælle om hvad forskellige ting og ydelser koster.
Så kunne det jo være vi "slog et slag forbi".
KH Mogens

 
At 10:11 PM, Blogger Stine & Thomas said...

En Ganesha figur koster omkring 50 kr, men så er den også i bronze,og overnatninger på adressen Glengate A/702 koster en god flaske rødvin... :-)
Det er generelt meget billigt at være til og komme rundt hernede. En flybillet til Goa koster fx 250 kr, og det er jo billigere end DSB Jylland-Kbh. Så kom I bare forbi med en Barolo :-)

 

Post a Comment

<< Home