Til bryllup igen!

I lørdags var vi til bryllup igen, da en af Thomas' kolleger (Kiran) skulle giftes. Det var en stor oplevelse, og et meget anderledes og mere traditionelt bryllup, end vi var til sidst. Festen blev holdt i et meget stort lokale med den obligatoriske scene og de to stole, og hundredvis af stole til gæsterne, hvor herrerne skulle sidde i den ene side og damerne i den anden (blev dog ikke overholdt helt, og heller ikke af os...)









Brudeparret, traditionelt klædt, kom ind og skulle stå på scenen med et lagen fyldt med forskellige symboler imellem sig, mens der blev sagt en masse bevingede ord på hindi. Parret skulle imens og igennem lagenet røre hinanden med pegefingeren, indtil lagenet blev sluppet og parret kunne se hinanden (traditionelt vel for første gang, men brudeparret her, kom jo ind sammen). Derefter skulle bruden 'fange' gommen med en blomsterkæde, hvilket til gæsternes store begejstring ikke var helt nemt. Det lykkedes dog; parret fik vasket fødder og skulle gå rundt om et lille bål 7 gange (ild er helligt), hvor hver omgang repræsenrerer et særligt emne. Imens og efter disse små ceremonier, blev gæsterne spist af ved en kæmpe buffet, denne gang kun vegetarisk, men de laver også nogle fortrinlige vegetarretter hernede, så det var ganske godt. Da der var rigtig mange gæster og ikke ret mange siddepladser foregik måltidet for vores vedkommende, og de fleste andres, stående. De fleste indere spiser alt med fingrene, også is. :-) Ikke altid et lige kønt syn. Kun højre hånd benyttes, da venstre betragtes som uren. Til de lidt mere moderne bymennesker var der da også en ske til rådighed; det var vi flere der var glade for...
Imens gæsterne spiste, hvilket brudeparret ikke deltager i, havde de skiftet til lidt mere moderne tøj, han i jakkesæt og hun i saree, hvorefter de obligatoriske håndtryk blev givet og billeder taget.
Vi var dog festens midtpunkt for flere af børnene, som kom over for at få vores autograf og betragte Thomas' flotte øjne. ;-)
Inderne har svært ved at forstå, at vi kan bo sammen uden af være gift. Ord som 'kæreste' eller 'forlovede' forstår de slet ikke, og Thomas er nok blevet spurgt 100 gange, hvornår vi skal giftes. I samme forbindelse kan det nævnes, at vi stadigvæk venter på Stines medlemskort til det lokale fitness-center. Thomas fik sit efter kun 7 uger, mens vi nu 'kører' på 11. uge for Stines vedkommende. Det skal selvfølgelig på retfærdig vis nævnes, at der er tale om et stykke karton som skal lamineres, så det er en tidskrævende opgave. Stine blev efter 7 uger ikke godkendt, da hun i ansøgningsformularen stod angivet som 'girlfirend' og ikke 'wife'. Så nu prøver vi igen...denne gang med 'wife'. Det koster ikke en krone, at blive gift hernede, så måske vi skulle invitere og bespise 800 mennesker og få det overstået...mange ting vil sikkert blive meget nemmere. :o)