...og én til

Lørdag stod vi igen tidligt op. Dagen bød på endnu en tur rundt i Mumbai med vores private chauffør, og det viste sig, at han rent faktisk havde planlagt hele turen for os. Så vi satte os ind på bagsædet, og måtte se hvad dage bragte.

Mumbai er en kæmpe kæmpe stor, beskidt og meget 'træt' by. Byen lider kraftigt under den enorme befolkningsbelastning (ca. 18 mill. mennesker), som vokser stødt dag for dag samt en underudviklet/manglende infrastruktur. Der gøres nu en heroisk indsats for at forbedre dette, og der graves og bygges alle vegne, men der er lang vej igen...


Mange steder ser man små hjem bygget ud på fortovene, som her på 'Bangladesh Road'. Befolkningstilvæksten er så enorm, at staten må se gennem fingre med det, og rent faktisk forsyner bebyggelserne med vand og elektricitet.


På Chowpatty Beach, som er en stor og flot strand, er vandet ualmindelig beskidt, hvilket dog ikke generer de lokale, som bader ved stranden. For 10 år siden var luften her så forurenet, at man ikke kunne se fra den ene til den anden side af bugten, hvilket man heldigvis kan nu, bl.a. fordi man har indført gas som brændstof til taxaer.

Et stort turisttrækplaster er 'Dhobi Ghats'; et kæmpe udendørs vaskeri. Her beskæftiges 5000 mennesker med tøjvask fra hele byen. Ved hjælp af et snedigt system, men uden brug af papir og blyant, lykkes det af få enorme mængder tøj vasket og transporteret frem og tilbage til de rigtige steder i byen. Imponerende!







En brøkdel af det enorme 'Dhobi Ghats'.