Tuesday, April 11, 2006

First stop Bandra

I lørdags var vi ude at shoppe lidt i et andet område af Mumbai kaldet Bandra. Området er muslimsk, og et shoppingmekka, bl.a. for guld og diamanter. Vi så os lidt omkring i området og pludselig havde vi 10 mennesker efter os, som ville sælge alt muligt, og vi kunne simpelthen ikke slippe af med dem; mente ikke liiiige vi havde brug for 100 forskellige blomstrede hovedpudebetræk, vaskeklude, div armbånd etc?? Et nej bliver ikke taget for et nej. Heller ikke 43. gang. Det er ganske tydeligt, at hvide mennesker tiltrækker lokale sælgere og tiggere, som l... tiltrækker fluer.







Thomas omgivet af begejstrede skolebørn i Bandra.


Thomas havde et par små tøser med store brune øjne hængende efter sig i armene, som ville have penge. Det er hårdt, men man kan jo ikke redde hele verden, og selv om man så giver dem penge, bliver de ved, fordi de vil have flere. Har også hørt at børnene ikke selv beholder pengene, men må give dem til deres boss. Til sidst var vi nødt til at flygte ind på en Subway, for at ryste hele slæbet af os...det hele bliver hurtigt alt for overvældende...særligt også med en bagende sol i nakken. Trafikken er sindssyg, når man holder for rødt, løber de små børn hen for at tigge, de spotter dig lynhurtigt. Der står han så. En sød lille fyr på måske 4 år, med lillesøster på armen. Hun er nok 1 år, har snot hængende ud af næsen, meget beskidt, og meget meget sød. Med en lille håndbevægelse viser hun, at hun er sulten; den lille fyr ligeså. Og når man holder for rødt, så er det altså for minimum 5 minutter, og de kan, i sådanne situationer, føles som måneder.














Rickshaw under kniven.

2 Comments:

At 1:12 AM, Blogger Allan Østbjerg said...

Skræmmende med den 'elendighed', når man er vant til Danmark, hvor man kan købe sig et Hus Forbi sommetider, hvis man er heldig.

Glæder mig til at se diamantringen Thomas har købt til Stine.

(Pas nu på I ikke får ballade for Muhammedtegninger!)

 
At 9:11 AM, Blogger Stine & Thomas said...

Ja, det er barske oplevelser...gang paa gang. Jeg er ikke helt sikker paa, at vi vaenner os til det. Vi har talt en del om det; maaske bliver disse oplevelser hverdag paa et tidspunkt...men jeg tvivler.

Haha...ja, nu maa vi se med diamantringen. :o) Der er i hvert fald rigelig med muligheder, og priserne er lave.

Thomas

 

Post a Comment

<< Home