HolstVesterMumbai

December i Mumbai

2006-12-15T11:11:00.000+05:30

Torsdag aften d. 30/11 ankom Stines forældre, Lilli og Mogens, til Inderland. Allerede fredag stod den på sightseeing, så der var ikke tid til jet-lag. Og hvorfor ikke starte med en rigtig inderoplevelse. På vej sydpå blev vi stoppet af politiet, som mente at Bhagwatis' firmabil ikke måtte køre med turister. Mahadev (vores chauffør) fik derfor en bøde på 200 rs, som er 25 kr, hvorefter politiet lod os køre videre... Nå vi fik set Gateway of India, Taj Mahal Hotel og Elephant Island. Lørdag skulle vi til bryllup hos en af Thomas' kollegaer, Santosh, og det var for os alle en stor oplevelse, også selvom det var det 3. af slagsen for os. Søndag var vi til galopløb på Mahalaxmi Race Course med Stines veninder og deres familier, hvilket var super hyggeligt. En dag i luksus, hvor vi spiste og drak, og kun bevægede os udenfor for at se opløbet. Overskud var der intet af, men vi havde det sjovt så længe det varede.

Mandag blev Stines forældre sendt til Matheran til Verandah in the Forest, hvor også vi var på besøg engang i juni. De havde en god tur og fik oplevet lidt af Indien på egen hånd. Mogens måtte bl.a kaste alt hvad han havde i hænderne af colaflasker o.lign fra sig, i frygt for at blive overfaldt af en hidsig abe, og var flere gange tidlig morgen oppe at skænde på en stakkels Inder over den farlige larm på taget, indtil han fandt ud af, at det også var aberne, der var på spil. Onsdag og torsdag blev brugt på mere sightseeing og shopping inden vi fredag tog til Goa, hvor 4 skønne dage ventede os. Super lækkert hotel, kæmpe pool, fantastisk strand, 37 grader, gode restauranter og billig mad, så kan man vel ikke ønske sig mere. Vi fejrede Mogens' fødselsdag om lørdagen, ikke det værste sted at holde fødselsdag i december... Vi fik i løbet af de 4 dage ikke andet end frisk fisk og skaldyr, kølig hvidvin og kolde Kingfisher (øl). Det er højsæson i Goa, og det var skægt at se, hvordan det sted også kan være. Selvom Thomas har været der 1 gang før, og Stine lidt flere, så har det været under monsunen, hvor der næsten ingen mennesker er. Nu var strandene fyldt med små barer og restauranter, livemusik, vandsportsaktiviteter og mange mennesker. Det mindede rigtig meget om Thailand, og efter alle vores rejser rundt i Indien, forventede vi absolut ikke, at det her land kunne være eller blive gearet til turisme, som fx Thailand, men de fik på falderebet altså bevist det modsatte.

'Catch of the day' vises frem, og Mogens og Thomas bestemmer sig for Hajen.

Hyderabad - City of Pearls

2006-12-06T21:30:00.000+05:30

Thomas skulle sidste mandag på det længe planlagte kommunikationskursus i Hyderabad i staten Andhra Pradesh, som bl.a. er kendt for sin handel med perler, med både danske og indiske medarbejdere. Søndag aften var der get-together middag hos Mike og Karen med 45 gæster fra FL. Smidth og Bhagwatis.
Vi havde ikke været der mange minutter før alle begyndte at spørge om Stine skulle med, og det kunne vi jo kun svare 'Nej' til, fordi hun ikke var blevet inviteret. Det er ikke første gang, vi ikke er blevet informeret om at et større arrangement også var for Fruen, og hvor Thomas er taget til fest alene...
Stine havde indtil mandag morgen til at bestemme sig, og Bhagwatis ville så se om de kunne skaffe en flybillet til samme aften. Efter at have sovet på det, bidt den værste irritation i sig og aflyst pizza- aftenen med tøserne, takkede hun ja, og det kom hun vist ikke til at fortryde.
Vi og Jette fra Mumbai kontoret blev først indlogeret sent mandag aften på Bhagwatis’ guesthouse i Hyderabad. Det var sådan set fint nok, et simpelt værelse med tv og bad. Der var ingen mad og drikke, og stedet lå lidt ude midt i ingenting. Jette og Thomas ville blive hentet kl 7 dagen efter, for så at spise morgenmad med de andre deltagere på kurset, men hvad med Stine... Thomas ringede til Mike, for at høre, hvad planen var, og om der blev sørget for Stine, hvordan hun skulle få morgenmad etc. Mike var ret irriteret over, at der ikke var sørget for noget, og kunne heller ikke se fidusen i, at Stine var blevet inviteret, hvis hun bare skulle sidde og glo TV hele dagen uden mad og drikke. Han tog en rask beslutning og bad Jette og os om straks at pakke vores ting sammen og tage en rickshaw til The Marriott, hvor de andre danskere var indkvarteret og sad i baren.

Ja tænk at det er nødvendigt, og ikke så underligt, at strømmen gik hver 5. minut.

Så turen forvandlede sig pludselig fra Standard til Super Deluxe. Tirsdag og onsdag, da Thomas var på kursus, blev Stine kørt rundt på sightseeing i Hyderabad af en pige fra kontoret. Alle entreer betalt, og selvom Stine forsikrede om at hun ikke var sulten (tro det, eller lad være...) insisterede de på at give frokost. Tirsdag aften blev brugt i hotellets superfine restaurant og efterfølgende i baren, alt betalt! Onsdag aften var der afslutning på kurset, og alle var inviteret på cruise på søen. Den klassiske indiske måde at holde fest på skal næsten opleves, og er svær at beskrive, men indeholder typisk div. lege såsom stop-dans, toungetwisters (stakit, stativ, kasket x 10 på hindi) etc. Dansegulvet er proppet og 'Summer of '69' er en sikker vinder. Kl 22.30 er der buffet, og derefter er festen slut. Torsdag morgen fløj vi tilbage til Mumbai, hvor Thomas og Jette tog direkte på kontoret. Torsdag aften blev Stines forældre hentet i lufthavnen, og vi har siden haft et stramt program, men det skriver vi om senere. Først skal vi tilbringe en dejlig forlænget decemberweekend i Goa.

Charminar, bygget 1591, Hyderabads landmark og udsigten derfra.

Rickshaws en masse i Hyderabd og Thomas, der lige kan holde til det på The Marriott.

Hampi

2006-11-23T20:54:00.000+05:30

I weekenden var en tur i Hampi. Vi fløj fredag aften til Bangalore (1½ time), hvorfra vi tog nattoget, 10 timer, stik nord til Hampi.
Hampi blev grundlagt i 1336 og var da og frem til år 1565 et af de største Hindu emperier i Indien. Ikke svært at forestille sig, når man ser størrelsen på denne fantastiske ruinby, som strækker sig over et areal på 43 km2. Emperiet kontrollerede i området bomuldsindustrien og al handel med krydderier, men kongedømmet blev i 1565 plyndret og ødelagt af en sammenslutning af sultaner.
Byen har en helt speciel stemning; som der står i vores guidebog ' time seems to stand still in the bubble of Hampi', og det beskriver det egentligt meget godt. Særligt området omkring bazaaren var super hyggelig med masser af restauranter, guesthouses, små butikker og boder. Lørdag lejede vi et par cykler og susede rundt i området. Dejligt igen at føle lidt frihed og selvbestemmelse og ikke have en chauffør ventende udenfor. Men det er til gengæld også det eneste sted i Indien, hvor vi overhovedet har turde sætte os op på sadlen.

Søndag gik vi en lang tur igennem de kongelige gemakker, hvor bl.a elefantstaldene var en skæg oplevelse (se 1. billede ovenover) og videre gennem vildmarken til et tempel, som lå på toppen af Hemakuta Hill, hvorfra der var den smukkeste udsigt over ruinerne og bazaaren. Gåturen var ret fantastisk; vi gik flere km forbi små tempelruiner, banan- og sukkerrørsplantager, får og geder og deres hyrder.

Søndag aften tog vi toget tilbage til Bangalore, hvor vi ankom kl 06.30, men så var det jo godt at vi kunne nyde morgenmadsbuffeten på Hotel Oberoi, som er en af Indiens fineste hotelkæder, til den nette sum af 65 kr pr person. Mandagen, inden vi fløj tilbage til Mumbai kl 19, blev brugt i Bangalore, som er en by i en rivende udvikling, og i stærk kontrast til resten af landet. Masser af fast-food kæder, shoppingmalls, par der holder i hånd, parker, botanisk have, men desværre også en overvældende forurening, som næsten satte lungefunktionen ud af drift...

Stemningsbilleder fra Hampi Bazaar

Bhagwatis, Mumbai

2006-11-16T11:37:00.000+05:30

Det er vist på tide at fortælle lidt om Bhagwatis, hvor jeg arbejder.
Bhagwatis har én afdeling i Mumbai, hvor jeg sidder, og én afdeling i byen Hyderabad, 1000 km mod sydøst. Omtrent 200 beskæftigede, både med projekter for FLS og lokale opgaver.
Jeg har primært assisteret med projekter for FLS, hvilket i de sidste 8 måneder har beløbet sig til to cementfabrikker i Vietnam, én i Algeriet, én i Egypten og én i Emiraterne. Der arbejdes i mindre projektgrupper, på hvert projekt, med en projektkoordinator samt en håndfuld ingeniører og tegnere. Jette (som også er fra ISC) og jeg træder så ind og assisterer hvor vi kan, og hvor der er behov. Hverken tegninger eller beregninger må udsendes til kunden før Jette eller jeg har godkendt materialet, så med 5 cementfabrikker med 400 tegninger på hver, har der været nok at se til. Samtlige projekter står dog til sidste aflevering her i løbet af november, så det tynder ud i arbejdet. Både ingeniører og tegnere er umiddelbart ligeligt fordelt på kønnene, hvilket vi jo ikke just kan prale af i Danmark, hvor den rådgivende ingeniørbranche er rimelig mandsdomineret.
Jeg sidder som en del af designgrupperne midt i et relativt åbent kontormiljø.
Der er opstillet skærme for at adskille de enkelte arbejdspladser. Det er de vist ret tossede med herude. Minder lidt om hvad man ser på film fra USA, men vel næppe hvad vi oplever i Danmark. Vi har ikke fået eget kontor, fordi det har været en vigtig del af arbejdet at skabe tillid samt nedbryde barrierer. De lokale skal turde komme til os med spørgsmål, lige meget hvor tossede de måtte være, og med kastesystemet, som stadigvæk fungere i bedste velgående i Indien, har det ikke været let i begyndelsen. Forarbejdet var dog gjort da jeg kom herud, men der vil altid være tilvænning for begge parter. Som ’hvid’ og ’Sir’ er mit ord som regel lov, og der bliver generelt ikke stillet spørgsmål ved hvad der bliver sagt. Derfor består vores opgave også i, at få de lokale ingeniører til at argumentere for deres valg og forsøge at få dem til at analysere sig frem til fornuftige og rimelige beslutninger. Ja, der har været nok at tage fat på.
Jeg bringer her til sidst et par fotos fra kontoret.

Thomas

Et par fotos fra kontoret.

Bihag med følge ved indvigelsen af nye lokaler.

Tamil Nadu og Kerala

2006-11-01T17:26:00.000+05:30

Pyha, hvor skal vi starte...
Fredag d. 13/10 fløj vi til Chennai i staten Tamil Nadu på Indiens østkyst, hvorfra vi startede vores ferie, som fik os rundt i det meste af Sydindien.
Chennai er stor og beskidt, og efter halvanden dag dér, hvor vi fik set de største turistattraktioner, blev vi enige om at tage videre til Mamallapuram, hvortil vi tog en lokalbus. 2 timers bustur, og det kostede os hver især 2,50 dkr!
Mamallapuram derimod var et helt fantastisk sted. En lille kystby med en super afslappet stemning, gode restauranter, templer og 'rockcarvings' som er 1500 år gamle, og udnævnt til UNESCO WHS (og dem er der med god grund rigtig mange af i Indien...)

Særlig hellig Ko med 5 ben i Chennai og 'Rockcarvings' i Mamallapuram

Vi kunne nemt være blevet i Mamallapuram meget længere, men vi skulle jo videre i vores program, så allerede dagen efter ankom vi til Pondicherry; en tidligere fransk koloni, hvilket ikke var til at tage fejl af. Pondicherry er en charmerende by med strandpromenade, store boulevarder og små symmetriske gader med flotte huse, store træer og masser af blomster. Meget fjernt fra den typiske indiske by! Vi spiste på en fantastisk restaurant, og vi var på bar med 100 indiske mænd. Kvinderne går åbenbart ikke på bar, og der var vild panik blandt tjenerne, da Stine spurgte efter toilettet :-)
I Pondicherry lejede vi en bil med chauffør som skulle køre os til det ikke så let tilgængelige Tranquebar; den tidligere danske koloni grundlagt i 1620, og derfra videre til Thanjavur. Tranquebar er en meget lille flække med det ydmyge Danesborg Fort, en kirke med Frederik d. 4.s monogram og et kors ved vandet. Et dejligt roligt sted og nationalfølelsen lod sig ikke skjule...

Husfacade i Pondicherry og Danesborg Fort i Tranquebar

Sri Meenakshi Temple, Madurai og Kirke i Tranquebar

Brihadishwara Temple, Thanjavur

Den eneste men gode grund til at tage til Thanjavur er UNESCO WHS Brihadishwara Temple. Imponerende arkitektur, og vi brugte timer på bare at gå rundt og kigge, ikke mindst på de indiske kvinder i deres flotte sarier og præsterne i deres specielle klæder. Det var lidt 'give and take', for vi var en ligeså stor attraktion for dem, som de var for os, og der blev stillet op til fotografering mere end 1 gang.
4 timers bustur (6 kr pr billet) og vi var i tempelbyen Madurai. Tempelkomplekset Sri Meenakshi er bygget omkring 1625, og består af 4 store indgangs portaler og en masse mindre bygninger. Fra hotellets rooftop restaurant og vores 'dyre' hotelværelse var der den flotteste udsigt over hele komplekset.
Tidligt næste morgen stod endnu en chauffør klar til at tage os til Trivandrum i Kerala. På vejen nåede vi lige omkring Indiens sydligste punkt, Kanyakumari, hvor Det Arabiske Hav og Det Indiske Ocean mødes.
Trivandrum er Keralas hovedstad, og vi følte det næsten som om vi var kommet til et helt andet land. Atmosfæren her var meget mere afslappende, oprigtig og imødekommende end vi på noget tidspunkt har oplevet. Vi havde bl.a en dejlig tur til Kovalam Beach og var endda i ZOO, som overraskende nok bød på væstenlig bedre forhold for dyrene end på Frederiksberg. Dejligt sted.
Så tog vi igen bussen langs kysten til Kochi. 5 larmende timer, hvor 100 dB hornet var mere i bund end ikke (hurra for ørepropper), med foldede hænder, eftersom vi passerede flere forulykkede lastbiler og busser i vejkanten.

Indiens sydligste punkt, Kanyakumari og billede fra havnefronten i Kochi

I Kochi startede vores 'package' som vi havde booket hos et indisk rejsebureau, som indledningsvis havde brillieret med at booke alle vores hoteller i november istedet for oktober, så pakken var blevet lavet helt om, pga manglende ledige værelser. De havde lovet os en uforglemmelig oplevelse, og vi havde ikke kørt mere end 20 min, før vi var involveret i et trafikuheld. 1 time senere var vi på farten igen, i vores 'brand new Tata Indica' (nu med buler..) Vi havde ellers en fantastisk tur. Tilbragte bl.a et døgn i Keralas Backwaters på egen kæmpe luksushusbåd med 3 mands besætning til at opvarte kun os. Vi var i skønne Munnar, som ligger i 2500 m højde og hvor bjergsiderne er beklædt med 'tæpper' af teplanter. Smukt smukt. Vi så vilde elefanter og bisons i Periyar Wildlife Sanctuary. Turen endte i Kochi hvor vi også startede, og her havde vi så et par dage på egen hånd. Kochi bærer tydelig præg af tidligere både portugisisk og hollandsk tilstedeværelse, og endnu engang en charmerende by med en dejlig afslappet stemning og gode restauranter og caféer. Fredag nat tilbragte vi i en elendig bus for at komme til Mangalore, hvorfra vi skulle videre med tog til Mumbai. I Mangalore nåede vi at få set en stor del af byen, ligge og flyde på stranden og spise middag på byens fineste restaurant. Søndag aften kl. 22, efter 21 timer i toget, var vi tilbage i Mumbai, hvor en god nattesøvn endelig ventede os.

Teplantage, Munnar og skønne Kovalam Beach, Kerala

Periyar Wildlife Sanctuary og Houseboat, Backwaters i Kerala

Chinese Fishingnets og skolebørn i Kochi

Det har været en fantastisk ferie med mange indtryk og helt unikke oplevelser, men også udmattende og ekstremt udfordrende. Inderne er et meget specielt folkefærd, som overskrider ens egne grænser gang på gang. På den måde er det meget godt, at vi har boet i vores beskyttede bydel i Mumbai, ellers havde vi nok ikke overlevet de 9 måneder.

Ferie

2006-10-12T20:52:00.000+05:30

Vi smutter imorgen på ferie i 16 dage i Tamil Nadu og Kerala i Sydindien. Vi skriver selvfølgelig igen, når vi er hjemme igen i slutningen af oktober. Ha det godt så længe.

Hvad laver du/I i Mumbai?

2006-10-03T17:05:00.000+05:30

Ja, det spørgsmål er jeg nok blevet stillet 1000 gange. Jeg har længe lovet et indlæg i bloggen, så her kommer det så endelig. :o)
Som flere af Jer ved, er jeg til dagligt ansat hos ISC Rådgivende Ingeniører A/S som har hovedsæde på Øster Allé på Østerbro, København. Jeg er i en periode (indledningsvis 6 måneder, hvilket nu er forlænget med yderligere 3 måneder) udlånt til FLSmidth. FLS er en af verdens førende virksomheder for bl.a. levering af automatik, udstyr og systemer til cement- og mineralindustrien. Hovedparten af selskabet har med cementproduktion at gøre. FLS får typisk en bestilling fra en kunde, som ønsker en cementfabrik. Særligt Afrika, Mellemøsten og Asien skriger på fabrikker i øjeblikket. Det er vel et spørgsmål om, at disse områder nu gennemgår den industrialisering og udvikling, som vi i den vestlige verden gennemgik for 30-40 år siden. De har brug for beton i store mængder og dertil cement.
Og for at undgå forvirring blandt de ikke-byggekompetente. :o) Der er ikke noget der hedder et ’cementgulv’ eller en ’cementvæg’. Det er noget vi alle har hørt i medierne (bl.a. i fagrelevante programmer på Discovery) og andre steder, og det er noget sludder. Cement er et hydrauliske bindemiddel, der tilsat vand og sten giver støbemassen ’beton’. Det er med andre ord limen i betonen, som binder de enkelte tilslag sammen til et materiale. Det er cementen, der får betonen til at hærde til en hård masse med nogle egenskaber, vi som konstruktionsingeniører synes ganske godt om til bestemte formål.
En cementfabrik består af alverdens udstyr, inkl. de konstruktioner/strukturer og bygninger i stål og beton, som bærer og understøtter det egentlige udstyr.
FLS har for få år siden opkøbt Bhagwatis, et indisk rådgivende ingeniørfirma, til at bistå med projekteringen af disse konstruktioner/strukturer. Dette alene af den grund, at der er store penge at spare på arbejdskraften, sammenlignet med at få konstruktionerne designet hos rådgivende ingeniører i Danmark, som man har gjort hidtil (og til dels stadigvæk gør). Inderne er billige i drift, men kvaliteten af ingeniørenes arbejde er til tider også derefter. Derfor låner FLS konstruktionsingeniører hos danske rådgivere, og sender dem til Indien, hvor de så indgår, som en ekstra kontrolenhed, og egentlig bistår med alverdens opgaver. Og det er så her jeg sidder nu. Bhagwatis har to afdelinger på omkring 100 mand hver. En afdeling i Mumbai, hvor Jette og jeg (vi er begge fra ISC) sidder og en afdeling i Hyderabad hvor to mand fra MT Højgaard bistår med kontrol og projektering. Vores arbejdsopgave er egentlig ikke så veldefineret. Det er ganske enkelt et spørgsmål om at gøre sig nyttig og bistå med projekteringen, men det er nu ikke så svært, for næsten alle områder trænger til en opstramning. Generelt er ingeniørenes forståelse for hvordan kræfter føres rundt i en konstruktion ikke særlig veludviklet, og deres generelle viden er ikke imponerende. Så vi har egentlig også ansvaret for oplæring og videreuddannelse af de lokale ingeniører. Det er desuden også et spørgsmål om forskellen på vestlig og asiatisk ingeniørkultur/-kvalitet. For ingeniørerne skal også lære, at forventningerne til en konstruktion er anderledes for lokale projekter, som de stadigvæk laver, end de er for projekter for FLS. For FLS laves der mere robuste konstruktioner, hvilket koster flere penge (byggematerialer er dyre i Indien). Til gengæld opstår der så ikke problemer med driften undervejs, fordi enkelte konstruktionsdele svigter, som det sker af og til lokalt. Meget overraskende er det typisk ingeniører med omkring 2 års erfaring som modellerer, beregner og designer disse til tider enorme konstruktioner, hvilket i sig selv er lidt skræmmende, deres uvidenhed og mangel på erfaring taget i betragtning. Jeg har 4 års erfaring i branchen nu, og jeg vil regne med, at der vil gå endnu et par år eller tre inden jeg så småt får ansvaret for lignende konstruktioner af den størrelse derhjemme.
Et par typiske bygninger/afdelinger i en cementfabrik (en fabrik består af mange bygninger/afdelinger). En underkonstruktion i beton og en overkonstruktion i stål. Begge fotos er fra Afrika. Det første fra Algeriet. Det næste fra Fujairah (en del af de Forenede Arabiske Emirater). For at få en idé om konstruktionernes størrelse...se billedet til højre...de to mænd, som balancerer på bjælken øverst til venstre i billedet.

Nu ved I lidt om hvad jeg laver. Stine hygger sig, og det har I vist allerede hørt en del om. .o)

Thomas

En klassisk oplevelse fra det virkelige Indien

2006-10-02T11:35:00.000+05:30

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg i disse dage, hvor jeg er alene i Mumbai, bruger ret meget tid på at læse. Indiens større byer, heriblandt Mumbai, har en del fine boghandlere, som er en del af den såkaldte ’Crossword’-kæde. Udvalget er ganske godt, og generelt nogle fine forretninger. Mumbai er trods alt andet en køer, høns, geder og slum. :o)
Da jeg de sidste 2 uger har læst 'The Day of the Jackal' (fantastisk bog) fra 1971, samt den nyere 'The Afgan', begge af Frederick Forsyth, var det her til morgen tid til noget nyt og inspirerende læsestof.
Jeg er på det varmeste blevet anbefalet 'Cryptonomicon' af Neal Stephenson, og jeg huskede, at netop den lokale Crossword havde bøger skrevet af denne forfatter.
Med blød hat og ved godt mod listede jeg ud i den varme morgen, for at finde bogen.
Det er her den klassiske indiske oplevelse kommer ind i billedet. Cryptonomicon er en ’stand alone’-bog som efterfølges af en trilogi. Altså 4 bøger i alt. Crossword havde kun det 3. og sidste bind af den såkaldte 'Baroque Circle Trilogy'. Den kære boghandler mente bestemt ikke det var muligt at skaffe andre bøger i serien hjem, men han ville høre sin distributør. Jeg prøvede med stor tålmodighed (det skal man have masser af herude) at forklare, at jeg mente salget af denne 4. bog ud af 4 måtte gå dårligt, hvis ikke Crossword-kæden i hele Indien solgte de 3 indledende bøger, heriblandt den grundlæggende første bog ’Cryptonomicon’. Den gennemsnitlige inder er ikke just udstyret med logik i større mængder. Jeg tror jeg talte for døve ører, hvilket nu også var hyggeligt nok. :o)

Thomas

Onkel Thomas

2006-09-26T18:17:00.002+05:30

Nåahhh…alenefyr i det store Mumbai. Min kære Stine er smuttet til Danmark på ferie, så jeg forsøger at holde mig selv underholdt.
Jeg kan jo så passende fortælle, at jeg endnu engang er blevet onkel.
Min søster og hendes mand René fik endnu en lille knægt; det skete for knap halvanden uge siden. Det er jo helt fantastisk med sådan en familieforøgelse, og jeg er bestemt lidt trist over ikke at være hjemme. Ud over en ekstra rod i hjemmet, har de to bygget nyt hus, så der bliver nok at se til når Stine besøger dem i aften. Ja, jeg er pisse misundelig, men det er helt ok at være lidt bitter over det synes jeg. Det sker der intet ved...næhhh nej. :o)
Jeg bringer et foto af den lille sammen med Kasper og den stolte mormor.

Thomas

Bedre sent end aldrig

2006-09-14T20:18:00.000+05:30

Der har været så meget af se til på det sidste, så indlæg i blog’en er det ikke blevet til mange af. Men nu er det over én måned siden jeg har haft fødselsdag, og jeg slet ikke fået sagt tak for alle de fine tanker og hilsener vi har fået herud. Mine forældre og min søster sendte en par virkelig fine kort, mens jeg af Jakob Helgo og hans Dorte fik en fin pakke med Knorr Lasagne og Lasagnette, Mornay Sauce, lakridser og diverse magasiner/blade. Fantastisk! Til de uindviede skal det kort nævnes, at jeg har lavet egen hjemmelavet lasagne siden jeg var to, og elsker denne fantastiske spise...altså lasagne :o)
Foto af glad nyklippet (eget design) praktikant foran det overdådige gavebord. :o)

Stine diskede igen i år op med den helt store overraskelse. Sidste år fejrede vi min fødselsdag ved den skønne Lac Leman i det franske. Her havde hun på forunderlig vis medbragt ingredienserne til en lagkage, og intet mindre ventede mig i år. Stines veninde Anne, hvis besøg I netop har læst om, havde hele dynen med i kufferten, så det var en fantastisk overraskelse, der ventede mig, da jeg kom fra arbejde om aftenen d. 10. august. Fødselsdagsmiddagen, som Stine havde forberedt, stod på Chili Con Carne. Tak til alle endnu engang. Anne havde i øvrigt også medbragt rugbrød, leverpostej og makrel i tomat, så der var ikke et øje tørt.

De sidste par uger er bl.a. gået med endnu mere tennis. Monsunen er ved at være overstået, og vi kan opholde os udendørs igen. Sidste weekend besøgte vi en Club i Sydmumbai. Her brugte vi hele dagen, hvor der blev spillet tennis, spist brunch og ellers slappet af ved poolen. Lækkert at disse steder findes her i byen.
Søndag aften bliver det så tid til at sende Stine hjem til Danmark for at få ilt. Hun bliver hjemme til begyndelsen af oktober, hvorefter vi har 17 dages ferie i vente i Sydindien. Super!

Thomas

Tennis, Sunday Brunch and Rock 'n Roll

2006-09-03T20:00:00.000+05:30

Sikke en dejlig weekend. Efter en længere overtalelsesproces, med flere knivskarpe argumenter fra Stines side, blev der lørdag eftermiddag investeret i tennisketchere og bolde. Der var lagt op til en benhård dyst på Forest Club Court, og sikke et brag. Sjældent er der spillet så dårlig tennis med så flot udstyr. Gearet var helt i top, vi havde endda medbragt squashketchere og indendørssko også, men præcisionen og teknikken manglede måske en smule. Skægt var det. Vi nåede knap nok inden døre inden vi besvimede at træthed midt i pizzaen lørdag aften.

Søndag var der inviteret på brunch. Stines kortklub, som mødes en gang om ugen til 'Swedish Gin Rummy', havde altså arrangeret frokost på Restaurant TAXI, som er et fusionskøkken med kombinerede asiatiske og vestlige retter. Vi havde tidligere, en lørdag for et par uger siden, været et smut forbi TAXI, men der havde de lukket. Lørdag middag er åbenbart et elendigt tidspunkt at føre restaurationsforretning på. :o) Anyway...maden var i top, og selskabet var også ganske hyggeligt (en flok canadiere og nogle englændere). Der kunne vælges mellem en 'alcoholic' og en 'non-alcoholic' brunchbuffet. Frokostbuffeten kunne blandt andet byde på alverdens salater, varme/lune retter og kagebord. Fantastisk, at man kan sidde og nyde lækker paté, italiensk salami, mozarella etc. her i Mumbai. Dette er kun sket én gang før på de 5 måneder vi nu efterhånden har været her, og nydelsen er ganske ubeskrivelig. Der blev drukket rigelig med indisk Chardonnay og Stine fik slynget i hvert fald 3 'Cosmopolitans' indenbords, men vi var der nu også i 4½ time. Omgivelserne og betjeningen var ligeledes i top. Prisen for denne super frokostbuffet inkl. ubegrænset vin og cocktails beløb sig til 900 rs. (omtrent 120 dkr.) pr. person. Ikke den værste måde at tilbringe en tilfældig søndag på...
Alkoholen var vist steget til hovedet, så efter hjemkomsten, og 1½ times frisk kørsel forinden, blev det til en frisk 'svingom' på Powais fornemmeste dansegulv (Glengate A702). Danselektionen mest for at holde Stine vågen, der ellers var på vej i seng...kl 19.00. :o)

Goa og Ganesha

2006-08-30T17:02:00.000+05:30

Efter endnu en tur til Goa, skulle man ikke syntes at jeg have noget nyt og interessant at fortælle om det sted, og det ved jeg egentligt heller ikke om jeg har, men jeg syntes nu alligevel at jeg vil vise Jer et par billeder at Annes og min tur til fantastiske Goa; det er et sted man ikke kan andet end elske!

Efter at Anne havde rejst rundt i Sydindien i 14 dage, mødtes vi i Goa. Vi havde 3 skønne dage på stranden på Majorda Beach, og blev vist begge lidt overraskede over solens intensitet ved vandet (Det er jo stadig monsun!!?) Men den så vi altså ikke meget af i Goa i denne omgang. Efter at have set Annes fantastiske billeder fra turen sydpå, kan jeg næsten ikke vente til vi skal afsted i oktober. Vi har planlagt ferie i 17 dage med afgang fra Mumbai d. 13/10, hvor vi flyver til Chennai for at udforske Tamil Nadu og Kerala.

Da Anne og jeg kom tilbage til Mumbai, var byen i fuld gang med den 11 dage lange Ganesha Festival. Ganesha er en af de 5 hovedguder i hinduisme. Han er søn af Shiva og Parvati, og fik sit elefanthoved, fordi far Shiva ved et 'uheld' huggede hovedet af ham i vrede, hvorefter Parvati blev så ulykkelig, at Shiva var nødt til at finde et nyt hoved til Ganesha, og det blev altså en sovende elefant, der mistede hovedet på den konto. Ganesha er den mest populære gud i Maharastra, og er 'the lord of succes and destroyer of evil and obstacles'. På hvert et gadehjørne, i alle biler, over enhver dør hænger Ganesha for at bringe held og lykke.

Aurangabad

2006-08-17T22:22:00.000+05:30

I weekenden var vi en tur i Aurangabad. Fredag aften tog vi toget fra Mumbai og 'landede' kl 04.30 efter 7 kolde timer i toget. På billetten står der A/C 2 tier, og jeg skal lige love for at de holder deres ord med A/C! Ikke så godt, da Stine i forvejen kæmpede med en ordentlig omgang forkølelse. Heldigvis blev vi hentet på stationen og kørt til vores fine hotel, Rama International, som heldigvis havde et værelse ledigt til os på dette ukristelige tidspunkt af dagen. Vi fik et par timers søvn, inden turen allerede lørdag kl 09 gik til det 600 år gamle Daulatabad Fort og Ellora Caves.
Igennen 5 århundreder fra omkring år 600 har generationer af munke (buddister, hinduer og jain) udhugget dette enorme grottekompleks, Ellora, der ca. er 2 km langt. Hænderne på disse munke må have siddet rigtigt, for grotterne var ufatteligt detaljerede. Det mest imponerende var Kailasa Templet udhugget i år 760. De har under udhugningen fjernet ca. 200.000 ton sten, og Templet er dobbelt så stort som Parthenon i Athen og 1½ gang højere.
Søndag var vi forbi Ajanta Caves, som ligger 100 km nord fra Aurangabad. Køreturen var en oplevelse i sig selv, for vi fik rigtigt set, hvordan livet på landet er her i Maharasthra, og det afviger ikke meget fra det vi så i Rajasthan bortset fra, at alt her er grønt og frodigt og ikke tørt og bart som i Rajasthan. Mange lever af landbrug, og arbejdet på markerne foregår altså stadig med håndkraft og køer der trækker ploven.
Ajanta er lidt ældre end Ellora. Buddistgrotterne er udhugget fra år 200 før kristi til år 650. Grotterne blev forladt og glemt, indtil et par britter på jagt opdagede dem i 1819. De 30 grotter ligger som i en hestesko rundt langs Waghore floden. Den største forskel på de to grottekomplekser er, at Ajanta har nogle meget velbevarede malerier. Det var en stor oplevelse, og vi fik virkelig fornemmet historiens vingesus.
Mandag var vi rundt i Aurangabad, som på trods af én million indbyggere ikke har meget at byde på, men er et meget godt eksempel på, hvordan de mindre indiske byer ser ud. Vi var forbi det såkaldte 'poor mans Taj Mahal', bygget i 1679. Et i sig selv imponerende bygningsværk, hvis ikke det var fordi vi allerede har set 'det rigtige' Taj Mahal, som står helt uden sammenligning!

Vi var tilbage i Mumbai med toget tidligt tirsdag morgen, og uafhængighedsdagen d. 15/8 blev brugt med Anne og Philip fra Tyskland, som overraskede os med kage.

Lidt oplevelser i august

2006-08-06T10:12:00.000+05:30

Så er vi ved at gøre klar til endnu en tur. Fredag aften tager vi toget til Aurangabad, en tur på omtrent 7 timer, hvor vi overnatter på toget. Aurangabad er en millionby beliggende 350 km øst for Mumbai. Vi har booket os ind på Rama International, et 5 stjernet hotel, lidt uden for byen.
Nær Aurangabad ligger de store buddhistiske grottekomplekser Ajanta & Ellora der af UNESCO er kategoriseret som World Heritage Sites (se desuden UNESCOs Map of World Heritage Properties, som er ganske interessant). Vi glæder os enormt til at opleve begge steder. Vi har to overnatninger på Rama inden vi sent mandag aften tager toget retur til Mumbai. Tirsdag er national helligdag, så vi ser frem til 4 dejlige dage.

Det har regnet med stor intensitet i Mumbai i 36 timer, og det fortsætte...Flere dele af byen står under vand allerede, bl.a. Chembur hvor Bhagwatis (der hvor Thomas arbejder) har kontor. Generelt er store dele af Indien hårdt ramt af vandmasserne i disse dage.
I øvrigt henter vi Stines veninde Anne i lufthavnen i aften. Anne bliver i Mumbai i et par dage inden hun rejser videre til Sydindien, hvor hun skal rejse rundt nogle uger. Stine skal mødes med hende senere på turen, og de skal bl.a. en tur til...gæt engang...Goa, hvor endnu et 5 stjernet hotel står for tur. :o)

Desperate Housewife?

2006-07-30T16:54:00.000+05:30

Nå, mon ikke jeg hellere må skrive lidt om mit vilde husfrueliv, syntes ligesom at Thomas har figureret lige rigeligt på hjemmesiden her på det sidste.
D. 8/7 kom min veninde Louise og hendes tidl. kollega Jette herned. Vi måtte godt nok vente på dem 1½ time uden for lufthavnen, fordi Jettes bagage ikke var med flyet. Omkring 2% af British Airways baggage går jo også tabt, så selvfølgelig skulle det ske. Jettes rygsæk blev heldigvis bragt til lejligheden samme dag som de skulle videre til Delhi. Det var super fantastisk at få besøg og jeg nød det meget. De var her desværre kun 2½ dag til at starte med, hvorfra turen så gik til Delhi og Rajasthan på den samme tur, som vi var på i maj.

Lørdag d. 22/7 fløj jeg så til Goa, hvor jeg mødtes med dem i lufthavnen. Vi havde en enkelt overnatning på Coconut Creek, hvor Thomas og jeg havde været 3 uger tidligere, for så om søndagen at tage til Radisson White Sands, et 5 stjernet luksushotel på Varca beach i Goa. Her havde vi 3 overnatninger og kunne uden problemer været blevet der meget længere. Der var den lækreste buffet morgen, middag og aften, så der blevet taget godt for sig af de mange vestlige retter, som jeg jo ikke har set meget af de sidste 4 måneder. Hver aften var der fri bar 1 time, så der blev skyllet nogle G&T's ned inden vi kastede os over buffeten.
Vejret var helt fantastisk, og vi fik os alle en pæn kulør, nogle i en lidt rødere nuance end andre :-) Poolen blev benyttet flittigt, og vi blev forkælet med pedicure, steambath og spa. Ved poolen var der endda en swim-up bar, hvor man lige kunne få sig en drink, mens man boblede rundt; det var helt fantastisk!
Vi kom tilbage til hårdtarbejdene Thomas onsdag aften, og torsdag inden de tog hjem, brugte vi på at shoppe guld og diamanter.

Rismarker i det flotte grønne sceneri i Goa og fiskere på vej ud ved Palolem Beach.

Snapshot fra Palolem og monsoonregn der nærmer sig hastigt ved Colva Beach.

Som I kan høre, har jeg det hårdt! Ligger på sofaen i 9 måneder, mens tjenestepigen gør rent, shopper guld og diamanter, mens privatchaufføren venter udenfor. Overnatter på luksushoteller i tide og utide, får pedicures og massage; jeg har ingen grund til at være desperat!

Stine

Lidt opsamling og underholdning!

2006-07-21T14:34:00.000+05:30

Så er der gået 10 dage siden bombeangrebene i Mumbai, og umiddelbart har ingen taget ansvar. Så vil den vakse læser måske tænke 'hvad er så formålet, ud over at slå ihjel og ødelægge?'. Mit svar til dette er 'pas!'.
Myndighederne mener, at sporene peger mod Pakistan, men kan intet bevise. Indien-/Pakistan-/Kashmir-konflikten spøger vist stadigvæk. 181 mennesker blev dræbt og 800 såret i de 7 angreb mod togene.

Vi har desuden lidt problemer med billederne på blog'en (hjemmesiden). Serveren, som billederne ligger på, er ude af drift i små 14 dage pga. flytning. Jeg har fået flyttet billederne midlertidig til en anden server, men har ikke opdateret alle henvisningerne til billederne i alle vores indlæg, kun de nyeste indlæg er opdateret. I vil derfor have problemer med at se billeder fra indlæg som er mere end et par måneder gamle (arkivet).

Og så til lidt sjov og spas. Det er det vist tid til. Jeg har tidligere underholdt enkelte af Jer med et videoklip. Jeg fik det tilsendt fra min gode ven Helgo, og så med det samme, at det var optaget i Indien, og med stor sandsynlighed i Mumbai. Taxaer, rickshaws og den klassiske hvide 'Ambassador', som er indisk produceret, ses tydeligt i videoen, og videoen beskriver rigtig godt hvordan trafikforholdene er her i byen. Jeg kan så fortælle, at forholdene er blevet kraftigt forværret af monsunen, som har ødelagt vejene fuldstændig. Tosset by. :o)

Thomas

Mumbai under siege

2006-07-12T20:43:00.000+05:30

Gårsdagens bombeangreb mod lokaltog i Mumbai har I nok alle hørt om nu. Vi var ikke selv tæt på bomberne, men har fulgt angrebene på nært hold i nyhederne på TV og på Internettet. En meget skræmmende oplevelse, som alle her i byen gerne ville have været foruden. Men de lokale er vant til sådanne angreb, som senest i august og december 2003 dræbte mange mennesker i angreb fordelt over flere dage, i både Delhi og Mumbai. De lokale tager situationen med ophøjet ro, og godt humør. Stemningen på kontoret var ikke anderledes i dag end alle andre dage. Indholdet af nedenstående tekst, som blev sendt rundt i dag pr. e-mail, fortæller netop om befolkningens holdning til disse angreb.

Thomas

Dear Terrorist,
Even if you are not reading this we don't care. Time and again you tried to disturb us and disrupt our life - killing innocent civilians by planting bombs in trains, buses and cars. You have tried hard to bring death and destruction, cause panic and fear and create communal disharmony but every time you were disgustingly unsuccessful. Do you know how we pass our life in Mumbai? How much it takes for us to earn that single rupee? If you wanted to give us a shock then we are sorry to say that you failed miserably in your ulterior motives. Better look elsewhere, not here. We are not Hindus and Muslims or Gujaratis and Marathis or Punjabis and Bengaliies. Nor do we distinguish ourselves as owners or workers, govt. employees or private employees. WE ARE MUMBAIKERS (Bombay-ites, if youlike). We will not allow you to disrupt our life like this. On the last few occasions when you struck (including the 7 deadly blasts in a single day killing over 250 people and injuring 500+ in 1993), we went to work next day in full strength. This time we cleared everything within a few hours and were back to normal - the vendors placing their next order, businessmen finalizing the next deals and the office workers rushing to catch the next train (Yes the same train you targeted). Fathom this: Within 3 hours of the blasts, long queues of blood donating volunteers were seen outside various hospitals, where most of the injured were admitted. By 12 midnight, the hospitals had to issue a notification that blood banks were full and they didn't require any more blood. The next day, attendance at schools and office was close to 100%, trains and buses were packed to the brim, and the crowds were back. The city has simply dusted itself off and moved one - perhaps with greater vigor.We are Mumbaikers and we live like brothers in times like this. So, do not dare to threaten us with your crackers. The spirit of Mumbai is very strong and can not be harmed. Please forward this to others. U never know, by chance it may come to hands of a terrorist in Afghanistan, Pakistan or Iraq and he can then read this message which is specially meant for him!!!
With Love,
From the people of Mumbai (Bombay)

Monsun

2006-07-12T20:11:00.000+05:30

Som vi lige fik luftet i sidste indlæg, havde det regnet uafbrudt i 5 dage, da vi tirsdag, i sidste uge, tog fra Goa. På 5 dage faldt der over 500 mm regn, hvilket svarer til omtrent 60% af hvad der normalt falder i Danmark på et år. Sådan set er det ikke den store nedbør (i indisk målestok), idet regnintensiteten ikke er voldsom høj, men afløbssystemet i Mumbai er overhovedet ikke dimensioneret for en sådan vandmængde. Desuden rammes Mumbai dagligt af tidevand og omtrent hver 14 dag er tidevandet ekstremt. Det høje tidevand kombineret med relativ store mængder nedbør skaber altså betydelige oversvømmelser i byens lavtliggende områder. Flere steder stod der omkring 1 meter vand i gaderne. 30 mennesker blev dræbt i Maharashtra som følge monsunen.
Brønddæksler blev skudt op af vandtrykket, og vand fra kloakledninger væltede op overalt. Sikke en ballade.

De lokaler beretter alle om d. 26. juli sidste år, hvor Mumbai havde fatale oversvømmelser. Alle kan huske hvad de lavede den dag; hvordan de var fanget på taget af biler o.lign. i mere end et døgn uden mad og drikke. Over 1000 mennesker blev dræbt som følge af vandmassernes virken (størstedelen ved jordskred, som følge af jorderosion, i slumkvarterer). Den dag faldt der omkring 900 mm regn på een dag, uheldigvis kombineret med ekstrem højt tidevand. Tirsdag, da vi kom hjem fra Goa, faldt der knap 180 mm og det sætter tingene i perspektiv, når vi oplevede omfanget, og samtidig konkluderede at det kun er knap en femtedel af hvad der faldt på den skæbnesvangre dag sidste år.
Myndighederne i Mumbai lovede sidste år, at sådanne oversvømmelser aldrig ville finde sted igen, men det virker som tomme løfter, hvilket pressen også slår kraftigt ned på. Løfterne går på alt fra udbygning af afløbsnettet (inkl. overløbsbygværker), oprensning af floder, opdæmning af tidevandet samt bedre varslingssystemer. Til myndighedernes forsvar skal det selvfølgelig tilføjes, at ovenstående løfter ikke implementeres over natten. Det kræver omfattende analyser af bl.a. nedbørsmængder og af områderne hvor nedbøren rammer.

Vi bringer et par fotos fra onsdagens regn som er taget fra kontoret (7. sal) hvor jeg arbejder.

Thomas

Forlænget weekend ved vandet

2006-07-11T21:51:00.000+05:30

Forrige weekend havde vi så fornøjelsen af en forlænget weekend i Goa. Vi boede på et rigtig fint hotel, Coconut Creek, i byen Bogmallo tæt på Goas største by Panaji. Fredag aften, da Thomas havde fået fri fra arbejde, kørte vi til Sydmumbai, hvor vi efter et herligt restaurantbesøg på et lokalt indisk spisested, kl. 23.00 tog toget fra Victoria Terminus i Mumbai mod Margao i Goa. Togturen tog 13,5 time og vi havde en fin 2. klasse overnatning på toget. En skæg oplevelse.

Goa er en meget anderledes stat sammenlignet med Maharashtra hvor Mumbai ligger. Goa har for nogle hundrede år siden været under portugisisk indflydelse og en stor del af befolkning er katolikker. Menneskene er vant til vesterlændinge som os, og stemningen er meget mere afslappet og fornøjelig. Den gennemsnitlige inder er ikke just super fed af tilbringe tid med, så det var en fornøjelse.

Goa har et dejligt klima og herligt vejr at byde på. Desuden en fantastisk tropisk natur, med flotte strande, palmer, rismarker og plantager af bl.a. kokos- og cashewnødder overalt. Vi tog en halv dag til Sydgoa, hvor vi tøffede rundt med en lejet chauffør og så på omgivelserne.
Endnu en halv dag blev brugt i området omkring Panaji hvor den portugisiske indflydelse, især arkitektonisk, havde været særlig stor. Goa ligger langs den såkaldte ’Konkan Coast’ som hvert år rammes særligt hårdt af monsunen, men vi havde nogle fine dage, med regn, sol og vind. Et par timer ved poolen blev det også til.
Da vi tirsdag eftermiddag ankom til Goa lufthavn, hvor vi havde booket fly hjem mod Mumbai, blev vi mødt af noget af en overraskelse. 5 dage med uafbrudt regn havde mildest talt oversvømmet Mumbai, og der var forsinkelser på alle afgange til og fra Mumbai. Vi var så heldige at fange den eneste afgang, som ikke blev aflyst, mod Mumbai den dag. Og sikke et badeland at komme hjem til. :o)

Weekend i bjergene

2006-06-29T18:30:00.000+05:30

I weekenden havde vi et par overnatninger på Veranda in the Forest, som er et lille hyggeligt hotel inde midt i skoven i byen Matheran. At komme dertil var lidt af en oplevelse. Matheran ligger ca. 100 km fra Mumbai, og fredag aften fik vi vores chauffør Mahadev til at køre os dertil. Han kørte os til et godt stykke op ad bjerget igennem en masse hårnålesving til Dasturi, hvor bilerne herfra ikke må køre længere. Derfor gik resten af turen til hotellet på gåben. Man kunne leje en håndtrukken rickshaw eller ride på en udsultet hest, men vi er jo så gode til at finde vej, så vi valgte at gå. I nattens mulm og mørke gik turen så videre opad ca. 5 km inde midt i skoven, uden skilte og kun delvist belyst. Vi spurgte ca. hver anden vi mødte om vej, men ingen anede hvor hotellet lå... Men vi fandt det med hjælp fra en inder, som tog os med ned til sit hotel, hvor receptionisten så ringede til Veranda in the Forest og sendte en dreng for at hente os. Men så kunne den rare inder jo også udnytte ventetiden til at vise os frem til resten af familien på deres hotelværelse, hvilket så ud til at fornøje ham vældigt.
Hotellet var noget helt specielt og meget atypisk, det vi ellers har oplevet hernede. Alt var holdt helt i kolonistil, med flotte gamle møbler, himmelseng, bibliotek, veranda og ikke mindst et langbord til 20 mennesker med 3 stk. 5-armede lysestager. De havde dækket op kun til os, da vi sent fredag aften fik serveret en super lækker 4 retters middag.

Vi fik vel gået ca. 30 km på de 2 dage, vi var der, så benene kunne mærkes om mandagen. Der var nogle fantastiske udsigtspunkter, og det var svært at forstå, vi kun var 100 km fra Mumbai. Samtidig med de overvældende 'views', var der en fantastisk og for landet usædvanlig ro over stedet, i og med at ingen motoriserede køretøjer kunne komme dertil (motoriserede køretøjer er desuden forbudte in Matheran). Det eneste der forstyrrede roen, var aberne på taget, som jagtede hinanden tidligt om morgenen, og lyn og torden med en ubeskrivelig intensitet. Vi har også virkelig fået oplevet monsunen på tætteste hold, da vi lørdag eftermiddag blev fanget i silende regn en halv time fra hotellet... Der blev ikke sagt ret meget de 30 minutter, og da vi skulle hjem søndag eftermiddag, var tøjet endnu ikke tørt!

Monsun eller...

2006-06-22T20:31:00.000+05:30

Her gik vi så og troede, at monsunen havde meldt sin ankomst for 3 uger siden, et par uger tidligere end normalt, og så læser vi i dagens avis (som vi af ukendte grunde er begyndt at få leveret ved vores dør), at ’Mumbai tørster’. Hydraulikingeniører ved Mumbais vandforsyning opfordrer befolkningen til at spare på vandet, idet monsunen lader vente på sig. Nord for byen ligger 6 store søer, som forsyner byen med vand, og da det længe ikke har regnet i de områder som forsyner søerne med vand, ja så har det resulteret i, at der nu skæres 10% i byens vandforsyning.

Set i bagspejlet har det dog ikke regnet så meget, men ja, hvad ved vi om regn. :o)
Anyway...pudsigt nok er det netop nu begyndt at vælte ned. Det lyner og tordner for fulde gardiner. Måske det er startskuddet til årets monsun?
Vejrgudernes rasen ser dog ikke ud til at bekymre de to store kreaturer (en ko og en tyr), som står nede på vejen foran indkørslen til ejendommen hvor vi bor. Tosset. :o)

The Verandah in the Forest & Coconut Creek

2006-06-18T15:29:00.000+05:30

Vi har i næste weekend arrangeret et weekendophold på det efter sigende fantastiske 'Verandah in the Forest’ som er en del af Matheran, en ’Hill Station’ 100 km fra Mumbai beliggende i 803 m højde.

Da briterne sent i det 19. århundrede havde konsolideret deres herredømme i Indien, strømmede familier til fra hjemlandet. Ikke mindre end 80 bebyggelser kaldet ’Hill Stations’ i lavere beliggende områder i bjergene, blev grundlagt i de efterfølgende år over hele Indien. De fungerede som køligere sommerresidenser for briterne, som så kunne slippe for den brændende hede i de lavere områder.Vi er blevet anbefalet stedet af et tysk par som vi har mødt hernede, så det glæder vi os meget til. Næsten alt skal være bevaret i den oprindelige kolonistil og udsigten er efter sigende billedskøn.

Weekenden efter smutter vi så endelig 4 dage til Bogmalo som ligger ved kysten centralt i staten Goa. Vi tager toget fra Mumbai Central Station sent fredag aften og er fremme 12 timer senere. Vi har bestilt en såkaldt ’monsoon package’ på hotellet ’Coconut Creek’, så det bliver herligt. Vi glæder os til at se Goa og ikke mindst strandene, som vi jo nok alle har hørt en masse lækkert om. Vi flyver hjem igen til Mumbai tirsdag aften. :o)
Fortsættelse følger.

Gaveregn!

2006-06-14T21:40:00.000+05:30

Sikke en overraskelse. Jeg kommer fra arbejde tirsdag aften, og er for inden blevet varslet af Stine, at vi har modtaget en pakke/et storbrev.
Det viser sig, at min gode kammerat Jakob og hans søde Dorte, har sendt lidt godt hjemmefra i form af lakridser, sauce bearnaise på pulverform samt nyeste eksemplar af Tiden Kvinder (fantastisk læsning for øvrigt :o)). En super fed oplevelse, at befinde sig så langt hjemmefra, og så modtage lidt post af den kaliber. Lækkert. Pakken/brevet har kun været en uge undervejs, så nogen må have oppet sig et eller andet sted?

Det skal selvfølgelig også nævnes, at Stines mor tidligere har sendt en større trillebør mundgodt herned, men denne pakke var dog ventet (selv om en stor del af indholdet var en stor overraskelse :o))

Tak til Jer alle for disse fine tanker. Det sætter vi stor pris på.

Thomas

Til bryllup igen!

2006-06-09T16:48:00.000+05:30

I lørdags var vi til bryllup igen, da en af Thomas' kolleger (Kiran) skulle giftes. Det var en stor oplevelse, og et meget anderledes og mere traditionelt bryllup, end vi var til sidst. Festen blev holdt i et meget stort lokale med den obligatoriske scene og de to stole, og hundredvis af stole til gæsterne, hvor herrerne skulle sidde i den ene side og damerne i den anden (blev dog ikke overholdt helt, og heller ikke af os...)

Brudeparret, traditionelt klædt, kom ind og skulle stå på scenen med et lagen fyldt med forskellige symboler imellem sig, mens der blev sagt en masse bevingede ord på hindi. Parret skulle imens og igennem lagenet røre hinanden med pegefingeren, indtil lagenet blev sluppet og parret kunne se hinanden (traditionelt vel for første gang, men brudeparret her, kom jo ind sammen). Derefter skulle bruden 'fange' gommen med en blomsterkæde, hvilket til gæsternes store begejstring ikke var helt nemt. Det lykkedes dog; parret fik vasket fødder og skulle gå rundt om et lille bål 7 gange (ild er helligt), hvor hver omgang repræsenrerer et særligt emne. Imens og efter disse små ceremonier, blev gæsterne spist af ved en kæmpe buffet, denne gang kun vegetarisk, men de laver også nogle fortrinlige vegetarretter hernede, så det var ganske godt. Da der var rigtig mange gæster og ikke ret mange siddepladser foregik måltidet for vores vedkommende, og de fleste andres, stående. De fleste indere spiser alt med fingrene, også is. :-) Ikke altid et lige kønt syn. Kun højre hånd benyttes, da venstre betragtes som uren. Til de lidt mere moderne bymennesker var der da også en ske til rådighed; det var vi flere der var glade for...
Imens gæsterne spiste, hvilket brudeparret ikke deltager i, havde de skiftet til lidt mere moderne tøj, han i jakkesæt og hun i saree, hvorefter de obligatoriske håndtryk blev givet og billeder taget.
Vi var dog festens midtpunkt for flere af børnene, som kom over for at få vores autograf og betragte Thomas' flotte øjne. ;-)
Inderne har svært ved at forstå, at vi kan bo sammen uden af være gift. Ord som 'kæreste' eller 'forlovede' forstår de slet ikke, og Thomas er nok blevet spurgt 100 gange, hvornår vi skal giftes. I samme forbindelse kan det nævnes, at vi stadigvæk venter på Stines medlemskort til det lokale fitness-center. Thomas fik sit efter kun 7 uger, mens vi nu 'kører' på 11. uge for Stines vedkommende. Det skal selvfølgelig på retfærdig vis nævnes, at der er tale om et stykke karton som skal lamineres, så det er en tidskrævende opgave. Stine blev efter 7 uger ikke godkendt, da hun i ansøgningsformularen stod angivet som 'girlfirend' og ikke 'wife'. Så nu prøver vi igen...denne gang med 'wife'. Det koster ikke en krone, at blive gift hernede, så måske vi skulle invitere og bespise 800 mennesker og få det overstået...mange ting vil sikkert blive meget nemmere. :o)

Regndans

2006-06-02T14:46:00.000+05:30

Tid til en lille update!

Monsunen har nu gjort sit indtog, og det har allerede regnet ret kraftigt. Den startede d. 30/5, 10 dage tidligere end normalt. Men vi trøster os med, at den forhåbentlig så slutter tidligere...
Indtil videre har det regnet mere eller mindre siden d. 30/5. Men vi er blevet forsikret om, at solen altså også viser sig ind imellem. Når der så samtidig med, at det regner, er over 25 grader, føles det lidt som at gå rundt i et dampbad.

I onsdags var vi i Inorbit Mall og Hypercity efter Thomas fik fri. Vi endte i det værste uvejr, og det tog 1½ time at køre de ca. 10 km dertil. Det haglede ned og lynede og tordnede om ørene på os, og der samledes lynhurtigt ekstreme mængder vand på gaderne, fordi kloakering er en by i Rusland, hvilket betyder at trafikken blev endnu mere kaotisk, end den er i forvejen. Nå men vi kom frem, og fik handlet lidt. Inorbit Mall kan vel sammenlignes lidt med Frederiksberg Centret, et meget hyggeligt sted med en masse fine butikker, caféer og en masse fastfood restauranter. Hypercity er et nyåbnet "Bilka". Rart at have fornemmelsen af, at man faktisk kan købe alt, hvad man har brug for. Vi købte fx friske laksefiletter og tunbøffer. Det eneste man ikke kan købe, og faktisk har taget mig to måneder at opdrive, er oksekød. Der skulle et besøg på et 5 stjernet hotel til, før jeg fik fingrene i et par lækre bøffer og noget hakket oksekød. Så vi glæder os til i aften, hvor menuen endelig står på røde bøffer, bagte kartofler og rødvin :-)
Ellers går det godt med squashtræningen. Vi er blevet ret flittige til at komme afsted et par gange om ugen og vi er blevet helt gode til det... Jeg ville nu hellere have genoptaget min tenniskarriere (...eller den er vist aldrig rigtig kommet i gang) men tennisbanerne har nu været under fornyelse siden vi kom, og håbet om, at de når at åbne inden vi skal hjem, svinder langsomt... Men squash har vist sig at være en udemærket erstatning.
Der er gået lidt inflation i de der bryllupsinvitationer. Vi skal til bryllup i morgen lørdag (håber ikke det er udendørs...) hos en af Thomas' kolleger, og vi er også blevet inviteret til et andet bryllup på søndag, men Thomas fandt vist aldrig ud af, hvem invitationen var fra, og ét bryllup på en weekend må vel også være tilstrækkeligt! Vi er vel oppe på 6 invitationer indtil videre, hvoraf vi kun har vidst hvem halvdelen var fra.

Stine

Rajasthan, Agra og Delhi

2006-05-21T20:31:00.000+05:30

Fredag d. 5. maj, da Thomas havde fået fri fra arbejde, tog vi fra Mumbai lufthavn til Delhi, hvor vi landede kl. 01.00 efter 3 timers forsinkelse...sikke en start!
Efter en kort nattesøvn, blev vi hentet ved hotellet af vores chauffør (Anil) de næste 10 dage, og turen gik derfra til Jaipur, Bikaner, Jaisalmer, Jodhpur og Pushkar i Rajasthan.
Rajasthan er en ørkenstat, og vi hyggede os dagligt i 45-50 grader i skyggen. Vi oplevede en masse fantastiske ting, og selv de daglige køreture var en stor oplevelse, hvor landskabet langsomt ændrede sig fra relativ grønt og frodigt ved Delhi til ørken ved Jaisalmer, 100 km fra Pakistan.

Amber Fort i Jaipur og et glimt fra køreturen gennem ørkenen.

To gadebilleder fra Bikaner.

Typiske billeder, som har sat sig fast på nethinden er bl.a. en fantastisk natur, kvinder i farverige klæder, kameler og dyr overalt i bybillederne, farverige markeder, smukke forter, paladser og templer og ikke mindst mennesker som er hjælpsomme og smilende men særdeles nærgående. Vi følte os til tider som filmstjerner, og det troede folk såmænd også vi var, mens der blev taget billeder af os fra alle sider af. Vi figurerer nok i hundredvis af fotoalbums overalt i Indien i øjeblikket, og vi har trykket i tusindvis af hænder, da alle ville hilse på os.

Vi har redet på kameler, sovet ude midt i Thar ørkenen under den åbne himmel og besøgt rottetemplet Karni Mata, hvor rotterne anses som hellige idet de er reinkarnerede hellige mænd!?! I Pushkar besøgte vi Indiens helligste sø, hvor folk badede for at vaske synderne af kroppen.

Tharørkenen på kamelryg.

Fra Pushkar gik turen videre til Agra i staten Uttar Pradesh, hvor vi bl.a. besøgte byens fort, spøgelsesbyen Fatehpur Sikri og ikke mindst det smukke og overvældende gravmonument Taj Mahal. Vi stod op kl. 05.00 for at være de første ved Taj Mahal og det var vi, og vi fik nogle fantastisk flotte billeder uden ”statister”.
En fantastisk oplevelse og et besøg som Stine havde drømt om i mange år.

Gravmonumentet Bada Bagh Cenotaphs for tidligere kongelige i Jaisalmer og 'Den Blå By' Jodhpur.

Vi sluttede turen i Delhi med et par hotelovernatninger i byens centrum. Der blev storshoppet og McDonalds, KFC og T.G.I. Friday tjente gode penge på os. Selvfølgelig var vi også i Delhi turister, men i vores eget rolige tempo efter 10 fantastiske men hektiske og komprimerede dage.

Scene fra Pushkar og det imponerende Taj Mahal i Agra.

Spicemarket i Jodhpur og India Gate i Delhi.

Ferie i ørkenstaten Rajasthan.

2006-05-05T11:04:00.000+05:30

Så er det endelig blevet tid til lidt ferie igen.
Vi flyver nordpå til Delhi i aften, og allerede lørdag morgen kaster vi os ud i en 10 dages rundtur i ørkenstaten Rajasthan. Efter rundturen har vi et par dage i Dehli, inden vi returnerer til Mumbai. Følg dette link til information på Jysk Rejsebureaus hjemmeside og læs om turen. Vi høres ved om 14 dage. Ciao!

Dhiren og Nishita's bryllup

2006-05-03T16:54:00.000+05:30

Fredag aften var vi i forbindelse med det forestående bryllup inviteret til et 'Get togehter' arrangement for Dhiren (gommen) og hans famile og venner.
Det er vel en slags indisk Polterabend for gommen. Der var en lille ceremoni, hvor en ældre herre bad for Dhiren, men ellers var der disko og dans til den helt store guldmedalje. Inderne gik helt amok på dansegulvet til selvfølgelig en masse Hindi musik, og så musik som var populært derhjemme i slut 80 erne og start 90'er. Vi havde nok ikke lige forestillet os, at vi igen skulle stå og skråle med på Summer of 69 med Bryan Adams..! Og så slet ikke inden kl. 23, og med kun en enkelt eller to øl indenbors...
Alle pigerne som skulle med til brylluppet skulle, traditionen tro, have hennatatoveret (Mendhi) deres hænder og arme, og jo større tatoveringer jo bedre, åbenbart. Stine måtte selvfølgelig også i ilden, og fik en fin tatoo udvendig og indvendig på den ene hånd. Noget af en kamp ikke at måtte bruge hånden til noget indtil den næste morgen, fordi det skulle tørre; og hvordan de der fik tatoveret begge hænder fik opfyldt de basale behov, det er stadig en gåde...
Det var en super hyggelig aften med musik og dans, og en helt masse lækker indisk mad!

Søndag aften skulle vi så med til den store reception efter selve bryllupsceremonien. Det er en tradition, at brudeparrets forældre har ansvaret for indkvartering og afspisning af alle gæsterne når de kommer til byen, ofte langvejs fra. Hvis forældrene er velhavende betaler de også for gæsternes rejse, og så er arrangeret ægteskab stadigvæk et meget udbredt fænomen.

Stine foran den røde løber... og det glade brudepar.

Der var flere hundrede gæster samlet i nogle fantastiske omgivelser. En stor scene med to stole som ville få Christian d. 4's trone til at blegne, en masse runde borde, hundredevis af lyskæder, rød løber og et gigantisk ta' selv bord hele vejen rundt. Kokkene (og dem var der rigtigt mange af) stod bagved og lavede maden, så alt var frisk tilberedt. Som Thomas så fint udtrykte det, ja så kan et dansk bryllup vist kun falde til jorden efter denne oplevelse!
Det stakkels brudepar skulle stå på scenen og give alle gæsterne hånden. Så man stod simpelthen i kø for at aflevere gaven og sige tillykke til parret. Det tog i hvert fald 3 timer inden de havde hilst på alle gæsterne, og da var klokken også ved at være 23 og receptionen slut. Det var en fantastisk oplevelse, som vi er meget glade for at have haft mulighed for. Godt vi rykkede ferien, men nu er der også kun 2 dage til vi skal afsted :-)

Til højre ses vi sammen med Thomas' kollega Sulekha, gommens mor.

Blød i potten...mine sko passer ikke mor :o)

2006-05-02T16:13:00.001+05:30

Så for Søren. Så blev det endelig tid til lidt motion igen.
Som beboere i 'Glengate' er vi automatisk tildelt medlemsskab i motionscentret 'Forest Club' som ligger lige om hjørnet. Medlemskortene har nu, på bedste indiske manér, været en måned undervejs, og de skulle være klar i næste uge.

Nok om det. Det lykkedes os søndag, før brylluppet og efter 3 forsøg, som bl.a. involverede behov for nyindkøb af ens gummisko med 'rubber sole' i den 'bedste' kvalitet, at tvinge os adgang til træningscentrets squashbaner. Efter jeg tørt havde konstateret, at 'det fandeme er nogle elendige møgsko vi har fået købt', kastede vi os ud i en bloddryppende match over hele 30 minutter.
Vi kunne dårligt slæbe os tilbage til lejligheden, og efter 14 timers bevidstløs søvn på gulvet, konstaterede Stine knastørt, at jeg da havde spillet med to højresko??? Ikke noget at sige til, at de sad lidt skidt, og hurra for det.

Ikke alt det ovenstående er helt sandt, men det sætter lidt krydderi på en historie, som jeg mener skal frem i det åbne. Det er hverken flovt eller pinligt at fejle, lad os få det på det rene. :o) Hyggehejsa.

Thomas

PS.: Stine har i dag byttet den ene sko til en venstre én af slagsen.
Så har jeg måske en chance for at vinde næste gang...

Sanjay Gandhi National Park

2006-05-02T16:12:00.000+05:30

Efter en begivenhedsrig fredag aften (kommer senere), var det lørdag igen blevet tid til at lege turister. Vi besluttede at tage nordpå til 'Sanjay Gandhi National Park'.
Mahadev, vores chauffør, stod igen for transporten. Han er ganske uundværlig, da der som minimum er en times transport til alt i byen. Parken er ganske fin, med overraskende få besøgende. Den er helt omgivet af byen, og det er en gåde, at dette åndehul ikke er mere besøgt end tilfældet er.
Parken har en betydelig størrelse på hele 104 km2, og kan byde på både tiger- og løvesafari samt et masse andet gøgl. Ganske underholdende.

Den helt store attraktion er dog 'Kanheri Caves', som er et større kompleks af 109 huler og grotter i varierende størrelser udhugget af budistmunke i det 1. århundrede og 800 år frem. Grotterne ligger kastet rundt i klippelandskabet forbundet med små stier og trapper udhugget i klipperne. Komplekset er blevet brugt som beboelse, og som sted for tilbedelse.

Et sindssyg flot og meget imponerende skue. Hvad disse små mennesker har formået at udrette med en hammer er fantastisk. Mellem og under grotterne findes vandreservoirer ligeledes udhugget med hamrer. Efter en hyggelig tur gik turen tilbage til Powai, hvor en stille aften var hårdt tiltrængt.

Powai

2006-05-01T19:48:00.000+05:30

Nu er det vist blevet tid til at fortælle lidt om området, hvor vi bor. En del af Jer har spurgt om de billeder vi har vist i tidligere indlæg afspejler den generelle standard for Mumbai. Om de billeder vi viser afspejler standarden for Indien; ja, det er svært at sige endnu, da vi ikke har set så meget andet. Men det afspejler meget godt det bybillede, vi har fået opfattelse af. Der er da bestemt pænere områder i særligt det sydlige Mumbai, som briterne har sat deres præg på under kolonitiden, men byen er da misligholdt.

Bygningen 'Glengate' hvor vi bor.

Powai er en fin lille bydel, hvor standarden generelt er væsentlig højere, end i resten af Mumbai. Vi kan vel sammenligne Powai med en lille oase i en stor ørken af skidt og møg. :o) En helt anden verden...selv om køerne da også viser sig i gaderne i ny og næ. Køer er jo hellige i Indien. Nogle indere spiser dog 'beef', men kun tyrene bliver spist.

Her er hvad man har brug for, når man sådan skal få en tilværelse til at fungere i en længere periode. Flere gode kinesiske og indiske restauranter, nogle cafeer, pizzariaer, et par større supermarkeder, motionscentre, en rigtig god boghandel, og en masse småbutikker der sælger alt.

Vi lever en lidt beskyttet tilværelse her i Powai, men det er nu meget rart at kunne trække sig tilbage til 'basen'.

Billeder fra området ved 'Gallaria', som er et lille kompleks af små butikker og lokale spisesteder.

Et postkort fra Mumbai

2006-04-29T22:48:00.000+05:30

Så gik endnu en uge. Vi har haft masser af se til, så de helt store udspil på hjemmesiden er det ikke blevet tid til endnu. Men vi tager revanche efter weekendens strabadser. Der er nemlig en bunke oplevelser at fortælle om. :o) I mellemtiden må I hygge Jer med lidt gadebilleder (postkort), som vi har fanget på vores ture rundt i Mumbai. Vi taler tit om alle de øjeblikke vi oplever, når vi bliver transporteret fra et sted til et andet, gennem byen. Der er altid et eller andet at se på...et par køer, heste og høns vader hovedløst rundt i trafikken...nogle små piger tisser på fortovet...20 mænd ser på mens én mand graver et hul i jorden...endnu et slumområde, osv. Der er mennesker i alle afskygninger, som venter på bussen, sover i vejkanten, skifter hjul på noget som minder om et køretøj. Byens fysiske tilstand er på mange områder dyster og grå, men alligevel virker alting så farverigt, energisk og opløftende. Selv en køretur på halvanden time, fra den ene ende af byen til den anden, kan egentlig føles ganske kort, og i sig selv være en stor oplevelse, fordi alting er så anderledes sammenlignet med, hvad vi er vant til hjemmefra. Ikke uden grund, at Indien kaldes kontrasternes land. Vi tror aldrig vi bliver trætte af det.
Hyg Jer!

Et par shots fra det sydlige Mumbai. Det første fra Colaba. Det næste fra Chowpatty Beach.

Tredje fra området ved 'Mahatma Gandhi Market'. Fjerde fra Powai hvor vi bor. :o)

Femte fra 'Kemp's Corner' i Breach Candy. Sjette fra det sydlige Mumbai.

De sidste fire fotos er fra områder nær Eastern og Western Express Highway, som er de to hovedveje i Mumbai.

...for at få geografien på plads

2006-04-23T20:30:00.000+05:30

Nå...for at gøre en lang historie kort. :o)
Det er nok de færreste, som kender ret meget til Mumbai.
Vi bringer derfor et kort indslag med lidt geografiske/faktuelle oplysninger.
Så er det også nemmere at følge vores færden i byen.

Mumbai, eller Bombay som byen hed tidligere, har omkring 18.000.000 indbyggere. Mumbai er hovedstad i delstaten Maharashtra, beliggende på en ø midt på Indiens vestkyst. Maharashtra huser 97.000.000 mennesker, og er omtrent 8 gange større end Danmark.

Mumbai er forbundet til fastlandet med to dæmninger. Byen har Indiens største havn hvorfra halvdelen af Indiens eksport udskibes.

Distriktet Powai, som vi bor i, ligger centralt i Mumbai, som det er vist på kortet med en rød prik. Vi bor sydøst for selve søen.

Bryllup, guld og glimmer - del 2

2006-04-23T20:26:00.000+05:30

Så lykkedes det af få flyttet turen til Rajasthan, så vi skal derfor til bryllup.
Vi tager af sted nordpå fredag d. 5. maj og er væk i 12 dage. Vi returnerer til Mumbai torsdag d. 18. maj.

Nu har Thomas jo også arbejdet i hele 4 uger, så det må da være tid til ferie igen. :o) Og fedt med et indisk bryllup. Måske Stine hopper i en af de fine kjoler fra 'Mahatma Gandhi Market'. :o)

Bryllup, guld og glimmer

2006-04-21T12:47:00.000+05:30

I går modtog vi den fineste bryllupsinvitation. En af Thomas' kollegaers søn skal giftes, og vi er inviteret (det siger måske lidt om størrelsen på et Indisk bryllup). Typisk er der flere hundrede gæster inviteret; jo flere jo bedre!
Desværre havde vi dagen inden bestilt en ferie nordpå til Delhi, Agra og Rajasthan, og det falder jo selvfølgelig sammen med brylluppet.
I øjeblikket arbejder vi så på at få ferien flyttet en uge, for det ville godt nok være ærgerligt at skulle gå glip af sådan en mulighed. Men nu må vi se om det kan lade sig gøre at få ferien flyttet; vi må nok hellere lade være med at sætte næsen op efter det, da alting tager lidt længere tid og er lidt mere besværligt her i Indien... Måske er vi så heldige at få en invitation senere, der er trods alt over 100 medarbejdere i Bagwathis, og de har nok mere end et barn hver...

Er allerede begyndt at spekulere over, hvad det koster for overvægt i flyet hjem. De har de fineste markeder med smykker, tasker, sko etc. i et uoverskueligt stort udvalg. De første par guldtasker har allerede fået ny ejer. :-)

Et par fotos fra 'Mahatma Gandhi Market'.

Stine

Lidt galop!

2006-04-17T14:07:00.000+05:30

Søndagen bød på den helt store oplevelse.
Vi var af Mike & Karen blevet inviteret til galopløb på Mumbai Race Course.
Mike er FLSs 'man in charge' i Mumbai, og derved Thomas' direkte overordnede, og Karen er Mikes kone, som Stine hænger lidt ud med fra tid til anden. :o)

Galopbanen ligger en lille times kørsel fra Powai, og da det ikke var lykkedes os, at få vores chauffør til at køre, hyrede vi en 'cool cap' til turen.
I vil måske tænke...'hvorfor tog de ikke bare bussen eller toget', og det kan forklares ganske kort. Mumbais sindssyge trafik indbyder ikke til bus og togkørsel for almindelige sjæle, og eftersom det tager minimum en time i bil, lige meget hvor man skal hen, ja, så er bus og tog slet ikke en mulighed. Byen er så kæmpe stor, og selvom vi bor relativ centralt, tager det en time på en god dag (to timer på en dårlig dag), at komme ind til centrum af Mumbai.

Vi mødtes på Restaurant Gallop, i vores 'stiveste puds', sammen med en flok andre expats. Vi var vel 10 i alt. Restauranten var fornem, og den bød på alt fra indisk til hvad vi kender som mere traditionel spise og drikke.

På restauranten var det muligt at satse penge på hestene, da stedet havde sin egen lille bookmaker. Der var 9 løb hvoraf vi overværede de 8. Den helt store gevinst blev det nu ikke til, men økonomien løb da nogenlunde rundt på spillene. :o)

Efter 4-5 hyggelige timer forlod vi stedet og kørte, med den ventende 'cool cap', hjem til Powai igen.
Alt taget i betragtning en stor og speciel oplevelse, som vi nok egentlig ikke havde forventet skulle overgå os i Mumbai.

...og én til

2006-04-16T22:16:00.000+05:30

Lørdag stod vi igen tidligt op. Dagen bød på endnu en tur rundt i Mumbai med vores private chauffør, og det viste sig, at han rent faktisk havde planlagt hele turen for os. Så vi satte os ind på bagsædet, og måtte se hvad dage bragte.

Mumbai er en kæmpe kæmpe stor, beskidt og meget 'træt' by. Byen lider kraftigt under den enorme befolkningsbelastning (ca. 18 mill. mennesker), som vokser stødt dag for dag samt en underudviklet/manglende infrastruktur. Der gøres nu en heroisk indsats for at forbedre dette, og der graves og bygges alle vegne, men der er lang vej igen...

Mange steder ser man små hjem bygget ud på fortovene, som her på 'Bangladesh Road'. Befolkningstilvæksten er så enorm, at staten må se gennem fingre med det, og rent faktisk forsyner bebyggelserne med vand og elektricitet.

På Chowpatty Beach, som er en stor og flot strand, er vandet ualmindelig beskidt, hvilket dog ikke generer de lokale, som bader ved stranden. For 10 år siden var luften her så forurenet, at man ikke kunne se fra den ene til den anden side af bugten, hvilket man heldigvis kan nu, bl.a. fordi man har indført gas som brændstof til taxaer.

Et stort turisttrækplaster er 'Dhobi Ghats'; et kæmpe udendørs vaskeri. Her beskæftiges 5000 mennesker med tøjvask fra hele byen. Ved hjælp af et snedigt system, men uden brug af papir og blyant, lykkes det af få enorme mængder tøj vasket og transporteret frem og tilbage til de rigtige steder i byen. Imponerende!

En brøkdel af det enorme 'Dhobi Ghats'.

Turister for en dag...

2006-04-16T20:36:00.000+05:30

Så blev det endelig weekend...og endda en forlænget én af slagsen, for Thomas havde fredag fri (good friday). Vi havde egentlig planlagt en tur nordpå til byen Ahmedabad i staten Gujarat (500 km nordpå), men det viste sig, at en togtur ikke er noget man spontant beslutter sig for. Et par af Thomas' kollegaer morede sig bekosteligt over, at vi med to dages varsel ville tage toget nordpå...en sådan rejse skal nok besluttes et par uger eller 3 før man skal afsted. :o)

I stedet for tog vi på turistrundtur i Mumbai. Turen gik bl.a. til Gateway of India (et symbol den britiske storhedstid) og Elephant Island, en times sejlads fra Mumbai. Øen er kendt for sine grotter med relieffer og udskæringer i klipper fra den 6. århundrede.

Den helt store oplevelse var dog de 'vilde' aber, som bl.a. morede sig med at stjæle chips (en hel pose) fra naive danskere.
Vi var bl.a. også forbi Colaba Market, en farverig og speciel oplevelse.
På markedet sælges alt og overalt.

Et typisk gadebillede i Colaba og et lille udsnit af markedet.

Thomas forsøger sig med de små lækkerier hos en af de lokale i Colaba.

For at sætte tingene i perspektiv...

2006-04-13T19:19:00.000+05:30

Så er det blevet tid til aflønning. :o)
Bhagwati betaler ugentlig diæter, som udbetales kontant i 100 rp. sedler, og det bliver til noget af en bunke. :o)

Til sammenligning er det nogenlunde det beløb en lokal ingeniør, med min erfaring, får udbetalt i løn på én måned. Og her er altså tale om diæter for en uge. Derudover får jeg jo også min normale løn...for at sætte tingene i perspektiv...

Thomas

First stop Bandra

2006-04-11T22:42:00.000+05:30

I lørdags var vi ude at shoppe lidt i et andet område af Mumbai kaldet Bandra. Området er muslimsk, og et shoppingmekka, bl.a. for guld og diamanter. Vi så os lidt omkring i området og pludselig havde vi 10 mennesker efter os, som ville sælge alt muligt, og vi kunne simpelthen ikke slippe af med dem; mente ikke liiiige vi havde brug for 100 forskellige blomstrede hovedpudebetræk, vaskeklude, div armbånd etc?? Et nej bliver ikke taget for et nej. Heller ikke 43. gang. Det er ganske tydeligt, at hvide mennesker tiltrækker lokale sælgere og tiggere, som l... tiltrækker fluer.

Thomas omgivet af begejstrede skolebørn i Bandra.

Thomas havde et par små tøser med store brune øjne hængende efter sig i armene, som ville have penge. Det er hårdt, men man kan jo ikke redde hele verden, og selv om man så giver dem penge, bliver de ved, fordi de vil have flere. Har også hørt at børnene ikke selv beholder pengene, men må give dem til deres boss. Til sidst var vi nødt til at flygte ind på en Subway, for at ryste hele slæbet af os...det hele bliver hurtigt alt for overvældende...særligt også med en bagende sol i nakken. Trafikken er sindssyg, når man holder for rødt, løber de små børn hen for at tigge, de spotter dig lynhurtigt. Der står han så. En sød lille fyr på måske 4 år, med lillesøster på armen. Hun er nok 1 år, har snot hængende ud af næsen, meget beskidt, og meget meget sød. Med en lille håndbevægelse viser hun, at hun er sulten; den lille fyr ligeså. Og når man holder for rødt, så er det altså for minimum 5 minutter, og de kan, i sådanne situationer, føles som måneder.

Rickshaw under kniven.

Benene oppe!

2006-04-11T21:46:00.000+05:30

Ja så er det sgu blevet virkelighed, og vi sidder nu i farverige og larmende Indien! Det er vildt mærkeligt, men jeg er sikker på det nok skal blive en fantastisk oplevelse for os begge to. Thomas er allerede fuld gang med arbejdet, og han virker ret begejstret, og det er jo lidt vigtigt, for det er jo trods alt derfor vi er her...

Jeg nyder at have al den tid jeg kunne ønske mig til bare at gå rundt og kigge, handle lidt, ligge med benene oppe og se fjernsyn ( er allerede flere afsnit henne i Nikolaj og Julie :-) ) Men jeg kan godt mærke at det nok ikke bliver ved med at være lige underholdende i alle 6 måneder... Thomas kommer først hjem fra arbejde kl 18- 18.30, så det kan godt blive nogle lange dage ind imellem. Men jeg har allerede mødt flere, og i går var jeg til coffee morning ved American Womans Club (allerede kl 10.30, så jeg skulle tidligt op...!) Og det var faktisk meget rart at sludre med andre 'expats', som de kalder sig udlændingene, selvom langt de fleste er 10-20 år ældre end mig selv. Jeg snakkede meget med en tysk pige (næsten alle andre er amerikanere eller englændere) på min alder, og hun virkede rigtig sød. Hun har en dreng på 7 mdr., men har nanny hele dagen, så hun har vist masser af tid.
Det lød til at hende den tyske pige gik til noget yoga, så den springer jeg vist på, og I øjeblikket leder jeg efter en cd-rom så jeg kan lære noget hindi, men de er altså ikke så nemme at opstøve; får nok ikke så meget ud af bare at læse mig til det...

Mændene glor eller rettere stirrer på en; de har ingen hæmninger, stopper op og vender sig om på gaden, som om de tror man er fra månen. Bilerne dytter og dytter så man tror det er løgn. Vi bliver vækket af fugle og hunde der gør tidligt tidligt om morgenen, mon ikke man vænner sig til den larm?

Imorgen starter vores maid. Jeg skal jo passe på ikke at overanstrenge mig, hvilket jo ikke er sundt.., så derfor kommer maiden to timer hver dag for at gøre rent, vaske op etc. Men altså hvem gider gøre rent, når det koster 280 kr om måneden, og så kommer hun HVER DAG!

Stine

Her bor vi

2006-04-09T22:52:00.000+05:30

Vi er flyttet ind i en lejlighed i et fint bygningsskompleks kaldet Glengate, beliggende i distriktet Hirandanandani Garden som ligger i kvarteret Powai i det nordøstlige Mumbai. Lejligheden ligger på 7. sal med fornem udsigt over området.

Den indeholder et stort rum fungerende som entre/stue/alrum. Herfra er der adgang til køkken samt separat stue/værelse. I forlængelse af alrummet findes en fordelingsentre med adgang til badeværelse og 2 værelser, hvoraf det ene har adgang til endnu et badeværelse. Lejligheden er vel på omkring 120 m2, og vi har ganske enkelt måtte lukke et værelse af for ikke at blive væk for hinanden.

Lejligheden er i fornem stand efter indisk standard (kan vi vist allerede konkludere efter kun et par dage i landet), og vigtigst af alt er her rent og pænt. Vi kan ellers underholde os med ADSL-forbindelse samt kabel TV med omtrent 1000 kanaler, hvoraf omtrent 1% er nogenlunde brugbare.

Hjem og ud igen

2006-04-09T22:50:00.000+05:30

Hjemvendt fra en fantastisk rejse til Thailand og Hong Kong, var det en hård uge vi havde i sigte inden turen igen gik videre til det fjerne østen.
Alle dage blev effektiv udnyttet med at gøre lejligheden på Roarsvej fremlejeklar og diverse 'på gensyn'-arrangementer med familier og venner, og det var et par lettere trætte unge mennesker, som mandag morgen satte sig i flyet i CPH med retning, først mod Frankfurt, senere mod Mumbai.
Turen østpå med Lufthansa gik upåklageligt, selv om den europæiske/tyske flystandard vel nærmest er ikke eksisterende i forhold til de super tip top vilkår vi oplevede på vores tur til Thailand og Hong Kong. Vi ankom til Mumbai lufthavn omkring kl 02.00 lokal tid, og blev her hentet af vores chauffør Mahadev, som bragte os videre til lejligheden omtrent en halv times kørsel fra lufthavnen.
Ved ankomsten til lejligheden var klokken vel omtrent 03.00 og et ventende køleskab med lidt spise og drikkevare blev vel modtaget. :o)
Pga. den sene ankomst havde Thomas fri fra arbejde tirsdag, så her blev tiden brugt på at falde på plads i lejligheden og se os lidt omkring i området.

Til de få som ikke er blevet informeret, er det måske på tide kort
at opridse hvad vi egentlig laver herude.
Thomas, som jo er ansat hos ISC Rådgivende Ingeniører A/s, er på en
udstationeringskontrakt, med løbetid på indledningsvis 6 måneder
(hvilket vel også er tilstrækkeligt), sendt til Mumbai i Indien med det
formål, at assistere Bhagwati Designs Pvt. Ltd. med design af bærende
konstruktioner til cementfabrikker for FLSmidt A/S.
FLS har opkøbt Bhagwati med det formål at få billig rådgivning/design til af de bunkevis af cementfabrikker de opfører rundt omkring i verden.
Inderne har (desværre for FLS) ikke den nødvendige ekspertise og
'know how' til at udføre tilstrækkelig sikre og velfungerende konstruktioner, hvilket FLS med tiden har indset, og nu vil rette op på ved at sende folk fra bl.a. Danmark til Indien for at assistere.
Stine har i den omtalte periode fået orlov fra sit virke på Rigshospitalets Hjerteintensive afdeling, og hun skal vel egetlig bare nyde livet og snuse nye indtryk og oplevelser til sig.
FLS stiller lejlighed til rådighed under udstationeringen. Ligeledes chauffør til og fra arbejde fsva. Thomas.

Det er vores intention, at vi på denne side, vil skrive lidt om vores liv og færden i de måneder, vi nu skal tibringe i Mumbai.
Vi ser frem til nogle spændende oplevelser, og håber I vil bruge lidt tid på siden i ny og næ.

Praktiske oplysninger

2006-04-09T22:47:00.000+05:30

Nedenfor lister vi kontaktoplysninger, som kan være relevante, hvis I ønsker at komme i kontakt med os.
Adresse
A/702
7th floor
Glengate CHS Ltd
Hiranandani Garden
Powai, Mumbai - 400 076
India
Telefon
Vi kan normalt træffes på fastnettelefon som følger: +91 22 2570 7223
Thomas har fået mobiltelefon, og kan her træffes på: +91 98 700 10 733
Stine har også fået mobiltelefon, og kan her træffes på: +91 98 339 67 019
SKYPE
Ellers kan vi fanges på SKYPE.
Vi har været så snedige at oprette to brugerprofiler??? Anyway...brugernavne som følger:
Thomas: thomasholstindien
Stine: stinevester
E-mail
Thomas: thomas@holstjensen.dk
Stine: stine_v@yahoo.com
Messenger
Thomas: thomas@holstjensen.dk
Stine: stinevester@hotmail.com